Expecto Patronum

Informationer

Effekt: Beskyttelse, fremmaner et sølvlignende skjold (ikke-legemliggjort) eller et dyr (legemliggjort)
Type: Besværgelse
Udtales: ex-PEK-toh pa-TRO-num
Håndbevægelse: Før staven i en cirkel
Lys: Sølv

Expecto Patronum er begge to latinske ord. “Expecto” betyder "jeg er på vagt over for” eller ”jeg venter på”, mens “patronus” betyder ”beskytter” eller ”vogter”. På oldlatin betyder det "far", hvilket er interessant, siden Harry Potters patronus er den samme som sin fars. Sammensat ville disse to ord derfor komme til at betyde “jeg venter en beskytter”.

Expecto Patronum eller i daglig tale blot kaldet Patronus-besværgelsen, er kendt som en af de mest berømte og ikke mindst kraftfuldeste defensive besværgelser, der overhovedet kan udmønstres. Besværgelsen kan hovedsageligt bruges til alle former for beskyttelser, men er ofte sat sammen med beskyttelse mod Dementorer eller Lethifolder, da denne besværgelse er den eneste forsvarsbesværgelse mod disse to. Denne besværgelse udformer et sølvlignede skjold, hvis den ikke er legemliggjort, eller et væsen, hvis den er legemliggjort. Om den er Legemliggjort eller ej, kommer an på kasterens magiske formåen. Det er langt fra de fleste der vil være i stand til at kunne udføre denne besværgelse ikke-legemliggjort, som legemliggjort. Det er dog sværest at få gjort patronussen legemliggjort. Dette ses kun hos yderst dygtige troldmænd og hekse. Ved brug af Patronus besværgelsen skydes al den positive energi og livsglæde man besidder, ud af staven, samlet i et skjold eller et legemliggjort væsen. Derfor er det yderst vigtigt, at for at denne besværgelse skal kunne udføres korrekt, at man har et yderst stærkt og ikke mindst lykkeligt minde i tankerne. Hvis dette ikke er tilfældet, ville besværgelsen ikke kunne benyttes.

Historie
Det er tydeligt, set fra gamle træsnit og tidsskrifter at denne besværgelse har været benyttet allerede i oldtiden, dog er det uvist hvornår og af hvem denne besværgelse blev opfundet. Man benyttede denne besværgelse til at vurderer troldmænd og hekses magiske evner, blandt andet når der skulle ansættes folk til høje stillinger i Ministeriet for Magi. Kun dem med en legemliggjort Patronus blev valgt, da det vidnede om deres store kræfter inden for udførelse af besværgelser.

Udførelsen
Som sagt kræver det et yderst lykkeligt minde for at kunne udføre denne besværgelse. Dette minde skal bunde i en dyb følelsesmæssig lykke, hvor en fødselsdagsgave eller din første flyvetyr på en kost ikke er godt nok. Når man har mindet, skal man tømme hovedet fra alt andet end mindet, og udelukkende kun fokusere på dette. Imens man gør det, skal man bevæge staven i en cirkel for at forstærke patronussen, mens man siger ”Expecto Patronum” – Udtalelsen kommer til at lyde således: ”ex-PEK-toh pa-TRO-num”. Derefter, alt efter kasterens magiske formåen, vil der skyde en sølvlignende tåge ud af tryllestaven, og danne en halvbue, som fungerer som et skjold, eller hvis den er legemliggjort, en sølvlignende tåge skyde ud af staven og danne sig til kasterens ”indre dyr”.

Ikke-legemlig- og legemliggjort Patronus
En Ikke-legemliggjort Patronus vil udelukkende fungere som et skjold, som på ingen måde ville kunne skræmme en Dementor eller en Lethifold væk. En ikke-legemliggjort Patronus betragtes som værende primitiv, i forhold til de legemliggjorte Patronusser. Derimod vil en legemliggjort Patronus bruges til at skræmme både Dementorer og Lethifolder væk. Dette skyldes den store energi af glæde og lykke en Patronus indeholder. Dette er den komplette modsætning af disse to mærke væsner, som lever af individers sorg og frygt.

Desuden opfandt Albus Dumbledore også en anden måde at anvende den legemliggjorte Patronus på. Han opfandt en måde hvorpå det var muligt at sende beskeder med sin Patronus. Hvordan dette gøres, vides ikke, men det antages dog, at man efter at have fremmanet sin Patronus, tænker på beskeden, samt hvem den skal leveres til, hvorefter Patronussen selv finder over til personen beskeden skal leveres til.

Er man i en deprimeret fase, eller på anden måde følelsesmæssigt svækket, vil man opdage, at man vil have svært ved at fremtrylle en Patronus. Hvis der er en meget central grund for denne følelsesmæssige svækkelse, kan ens Patronus endda skifte form. Dette gjorde eksempelvis Nymphadora Tonks’ Patronus, som skiftede form fra en præriehare, til en varulv, da Remus afviste hende, efter hun havde erklæret sin kærlighed til ham.

Udover at en legemliggjort Patronus kan ændre sig følelsesmæssigt, er det også muligt at skjule ens legemliggjorte Patronus. Dette gjorde Severus Snape, blandt andet for at skjule sin kærlighed til Lily, eftersom hans Patronus havde taget samme form, som hendes.

Når der snakkes om Patronus-besværgelsen, er det de fleste hekse og troldmænds klare opfattelse at det kræver man er renhjertet for at kunne kaste denne besværgelse. Dette er dog ikke korrekt, da vi ser flere urenhjertede magikere benytte denne besværgelse.

Eksempelvis Draco Malfoy og Dolora Nidkjær, som begge ikke ligefrem er fuldkommen godhjertede. Man antager at grunden til at der ikke ses nogen mørke hekse og troldmænd benytte sig af denne besværgelse, er grundet det manglende behov.

Patronussen som budbringer
Budbringer besværgelsen er en besværgelse, som kan sende en besked til en anden, i form af personen, som kaster besværgelsens patronus.
Fønixordenen bruger besværgelsen til at kommunikere med hinanden.

Animagus, Varulv og Patronus
Der er ingen håndgribelige beviser på at ens Patronus vil tage form efter sin animagus- eller varulveform. Der er udelukkende to tilfælde, Minerva McGonagall og Remus Lupin. Dette tolkes at være et sammentræf, da det er bevist at en legemliggjort Patronus sagtens kan skifte form, hvis man, som sagt bliver følelsesmæssigt ændret.

Gange besværgelsen har været brugt som Patronus
I Harry Potter og Fangen Fra Azkaban bliver Hogwarts Ekspressen pludselig stoppet af en Dementor der vil tjekke toget igennem, hvor Remus Lupus jager denne væk ved at fremføre en Patronus.
I Harry Potter og Fangen Fra Azkaban lærer Harry at kaste denne besværgelse af hans daværende Forsvar Mod Mørkets Kræfter lære, Remus Lupus, grundet Dementorerne ofte angriber Harry, grundet hans fortid.
I Harry Potter Og Fangen Fra Azkaban bruger Harry denne besværgelse til at redde sin gudfar, Sirius Black, fra et dementor kys nede ved søen.
I Harry Potter og Fønixordenen redder Harry sin fætter og sig selv fra to dementorer, da de bliver angrebet af disse, i nærheden af Ligustervænget, i Littlewings, i sommerferien - hvilket resulterede at han blev sendt i troldmandsretten.
I Harry Potter og Fønixordenen underviser Harry alle DA (Dumbledores Armé) medlemmerne i at udføre Expecto Patronum.
I Harry Potter og Dødsregalierne kommer Luna Lovegood, Ernie MacMillian og Seamus Finnigan den trio af Potter, Granger og Weaslet til undsætning med deres patronuer til at jage dementorer væk under kampen om Hogwarts. Her kaster Potter også sin.

Gange Patronussen er brugt som budbringer
I Harry Potter og Flammernes Pokal (kapitel 28) bliver den brugt af Dumbledore, da han skal sende bud efter Hagrid. Det eneste han gør er at pege mod Hagrids hytte. Han siger ikke et eneste ord.
I Harry Potter og Halvblodsprinsen (kapitel 8) brugte Tonks denne besværgelse til at lade skolen vide at hun har Potter og de skal ikke bekymre sig.
I Harry Potter og Dødsregalierne hvor ministereret er faldet, benytter Kingo Sjækelbolt til at advare bryllupsgæsterne ved Fleur og Bills bryllup - ved tale.
I Harry Potter og Dødsregalierne sender Arthur Weasley sin patronus afsted for at informere Potter, Granger og Weasley at resten af weasley familien er i sikkerhed og at de ikke skal svare, hvilket også er tale.
I Harry Potter og Dødsregalierne bliver Harry også ledt på vej af en sølvskinnende då, for at finde Godric Gryffindors sværd ude i den skov, han på daværende tidspunkt befandt sig i, sammen med Hermione. Denne då viste sig senere at være kastet af Severus Snape.

Patronusser gennem bøgerne:
Aberforth Dumbledore: Ged
Albus Dumbledore: Fønix
Arthur Weasley: Væsel
Andros Invincible: Ukendt, dog vides det at den er virkelig gigant.
Cho Chang: Svane
Dolora Jane Nidkjær: Kat
Ernie Macmilian: Vildsvin
Olympe Maxime: Boa slange
Flavius Belby: Noget med horn
Fred Weasley: Hyæne
George Weasley: Coyote
Ginny Weasley: Hest
Harry Potter: Kronhjort
Hermione Granger: Odder
Heedley Fleetwood: Ulden mammut
Illyius: Mus
James Potter: Kronhjort
Lily Evans Potter: Då
Luna Lovegood: Hare
Kingo Sjækelbolt: Los
Minerva McGonagall: Kat
Nymphadora Tonks: Tidligere en præriehare, men skiftede senere til en ulv
Remus Lupin: Ulv
Ron Weasley: Jack Russell Terrier
Seamus Finnigan: Ræv
Severus Snape: Då
Symposia Rawle: Mariehøne

Referencer
Harry Potter og Fangen Fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 29.09.2023

Andre besværgelser