Hæmmer

Informationer

Effekt: Sænker offerets hastighed.
Type: Forhekselse
Udtales: Hæmmer
Håndbevægelse: En vandret streg
Lys: Turkis

Hæmmer er en forhekselse der sænker, hvem end den bliver kastet på. Besværgelsen udtales “Hæmmer” og for at udføre den skal man slå en vandret streg i luften med sin stav. Ud fra tryllestaven skyder et turkis lys.
Besværgelsen kaldes også Hæmmeren.

Effekterne af besværgelsen er kun midlertidige og de varer i cirka ti sekunder. Selvom besværgelsen kan fryse en hveps i luften, er den ineffektiv på en Lethifold. Forhekselsen vil normalt helt simpelt immobilisere målet og kan også bruges til at kaste målet bagud eller blot sænke målets hastighed.

Historisk brug af besværgelsen
James Potter brugte besværgelsen på Snape mens han mobbede ham tilbage i juni 1976.

Harry Potter bruger denne besværgelse op til flere gange. Først i juni 1995, hvor han lærer den for at kunne bruge den i tredje opgave i Turneringen i magisk Trekamp.
Så bruger han den på den 24. juni 1995, for at komme igennem labyrinten.

Harry underviste desuden også Dumbledores Armé i denne besværgelse.

Rolanda Hooch brugte den i skoleåret år 1995-1996 for at slå Harry Potter væk fra Draco Malfoy, mens de sloges under en Quidditchkamp.

Harry brugte besværgelsen den 18. juni 1996 under kampen i Mysteriedepartementet på en Dødsgardist og på Lucius Malfoy.

Harry brugte den desuden den 30. juni 1997. Han brugte den på Amycus Carrow mens han kæmpede mod Ginny i Slaget ved Astronomitårnet, og igen da han løb efter Severus Snape..

Harry brugte den igen den 27. juli 1997 mod en Dødsgardist lige efter at den Flyvende motorcykels sidevogn falder af.

Referencer:
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 27.11.2022

Andre besværgelser