Besættelse

Dette er en form for mørk magi, hvor en person overtager en anden persons krop. Den eneste kendte troldmand, vi hører om i bøgerne, som har været i stand til at udføre dette, er Lord Voldemort. Det lykkes ham til gengæld hele tre gange og alle tre måder er forskellige.

Første gang besætter Voldemort Professor Quirinus Quirrel. Under denne besættelse kan Quirrel godt styre sine egne handlinger. Da Quirrel tager sin turban af, kan man også se Voldemorts ansigt på professorens baghoved.

Anden gang vi hører om besættelse, er da Voldemort/Romeo Gådes "minde" overtager Ginny Weasleys krop. I modsætning til Quirrel er Ginny ikke klar over, at hun er besat. Voldemort bruger hende til at åbne Hemmelighedernes Kammer. Dette sker på Harrys 2. skoleår. Ginny bliver atter sig selv, da Harry ødelægger dagbogen.

Den tredje besættelse er da Voldemort overtager Harrys krop i Ministeriet for Magi på Harrys 5. skoleår. Voldemort overtager Harrys krop, hvilket et ufattelig smertefuldt for Harry. Skønt Harry kæmper tilbage, er det først, da hans venner dukker op, at han bliver i stand til at frastøde Voldemort ved at tænke på al den glæde, han har ved dem, der står ham nært.

Voldemort har før brugt besættelse i Albanien, hvor han overtog små dyrs kroppe, fx slanger.


Hvor vi hører om den:
I Harry Potter og De Vises Sten besættes professor Quirrel af Voldemorts sjæl. Quierrel styrer selv sine bevægelser og handlinger. Voldemorts ansigt kan ses på Quirrels baghoved og kan snakke. (DVS 17)

I Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer besættes Ginny Weasley af Romeo Gådes minde, hun har ingen erindring om, hvad der sker, mens hun er besat. Under besættelsen får Voldemort hende både til at skrive med blod på væggen og åbne Hemmelighedernes Kammer. (HK 9, 17)

I Harry Potter og Fønixordenen besætter Voldemort Harry for fuld styrke. Han kontrollerer Harry og bruger ham til at snakke igennem. Harry er i store smerter under denne besættelse, og han føler sig fanget, dog lykkes det ham at frastøde Voldemort, da Harrys venner dukker op. (FO 36)


Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fønixordenen


Opdateret d. 19.05.2020.

Andre besværgelser