Protego

Informationer

Effekt: Danner et skjold
Type: Besværgelse
Udtales: pro-TAY-Goh
Håndbevægelse: Slå med staven (den hurtige version) eller tegn et halvt “v” (ved den langsomme version)
Lys: Intet, men reflektere lyset fra besværgelsen, der kastes mod skjoldet

Protego er latin og betyder ’jeg beskytter’ eller ’jeg forsvarer’.
Protego er en forsvars besværgelse, der skaber et skjold der dækker kasterens front eller det område besværgelsen blev kastet, mod forbandelser/forhekselser/besværgelser.
Protego er ikke stærk nok til at kunne beskytte en mod De Utilgivelige Forbandelser, men fungerer fint mod de fleste andre forbandelser/forhekselser/besværgelser.
Der findes to former for Protego.

Den hurtige: Er den, der skaber et hurtigt skjold, men denne vil også forsvinde efter en forbandelse/forhekselse/besværgelse rammer skjoldet. Dertil vil en farve alt efter, den kastede har, kunne ses. For at kaste den hurtige form for Protego, slår man hurtigt med staven og udtaler ”pro-TAY-Goh”. Derefter vil skjoldet blive dannet, og blokerer den pågældende forbandelse/forhekselse/besværgelse, og sende den mod modstanderen eller i en anden retning. Skjoldet vil derefter forsvinde, i den farve, som den pågældende forbandelse/forhekselse/besværgelse har.

Den langsommere: Er man længere om at kaste, men vil automatisk også holde længere, og kan blokerer flere forbandelser/forhekselser/besværgelser af gangen. Her vil man ikke være i stand til at sende den kastende forbandelse/forhekselse/besværgelse tilbage mod kasteren. For at kaste denne besværgelse skal man ’tegne’ et halvt ’v’, ved først at køre den første del af v’et og derefter lige op, mens man udtaler ”pro-TAY-Goh”. Her vil derefter dannes et skjold, som dog ikke afgiver nogen former for farve, heller ej når en besværgelse rammer.

Lignende besværgelser:
Protego Duo.
Protego Horribills.
Protego Maxima.
Protego Totalum.

Harry Potter og Flammernes Pokal:
Harry Potter lærer denne besværgelse, som forberedelse til den 3. udfordring, blandt andet ved at lade Hermione og Ronald kaste forhekselser mod ham, som han skulle blokere. (FP 31)

Harry Potter og Fønixordenen:
Harry underviste medlemmerne af D.A. (Dumbledores armé) i denne besværgelse.
Harry benytter denne besværgelse mod Snape, da Snape prøver at bruge Legilimensi mod ham. Harry ser mod forventning nogle af Snapes minder. (FO 26)
Dolora Nidkjær benytter denne besværgelse, ude i Den Forbudte Skov, som beskyttelse mod pilene fra kentaurerne.
Harry benytter denne besværgelse mod Dødsgardisterne under kampen i Mysteriedepartementet. (FO 35, 36)

Harry Potter og Halvblodsprinsen:
Sjetteårs eleverne øver denne besværgelse i en Forsvar mod Mørkets Kræfter lektion. Harry formår at skabe sådan et stærkt skjold, at han formår at sende en af Severus Snapes besværgelser mod ham selv igen, og han ender oppe i et bord. Hermione var desuden den eneste der formåede at kaste denne besværgelse perfekt, non-verbalt ved første forsøg.

Severus Snape benyttede denne besværgelse, ved ham og Harrys korte duel, efter at han havde slået Dumbledore ihjel.

Harry Potter og Dødsregalierne:
Harry benytter denne besværgelse til at beskytte Ronald mod Hermione, der forsøger at forhekse ham, grundet raseri.
De fleste af gæsterne, herunder Nymphadora Tonks og Remus Lupin benytter denne besværgelse ved Bill Weasley og Fleur Delacour’s bryllup, efter Dødsgardisterne angreb. 

Severus Snape benyttede denne besværgelse, mod Minerva McGonagall, I deres duel, inden han flygtede sammen med de andre Dødsgardister.
Harry benytter også denne besværgelse, under kampen ved Hogwarts, blandt andet til at beskytte Molly Weasley, efter hun dræbte Bellatrix Lestrange. Harrys Protego var så stærk, at den formåede at blokerer nogle af Lord Voldemords forbandelser. Lord Voldemort benyttede foruden også denne besværgelse, som forsvar mod Harry.

ANDRE FORMER FOR PROTEGO

Protego Maxima

Udtalelse:
pro-TAY-goh MAKS-ee-ma
Lys: Hvid
Håndbevægelse: Peg med tryllestaven

Protego Maxima er en stærkere version af protego. Befinder man sig på den anden side af skjoldet kan man hverken høre eller se de trolmænd eller hekse som er beskyttet.
Besværgelsen blev brugt af Molly Weasley og Horatio Schnobbevom i Slaget på Hogwarts til at beskytte slottet d. 1. maj 1998. Det stærke skjold blev bombarderet med besværgelser natten over og en besværgelse kastet af Voldemort nedbrød det.

Referencer
Harry Potter og Flammernes Pokal (kapitel 31)
Harry Potter og Fønixordenen (kapitel 26, 30 og 36)
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes
Fantastiske Skabninger: Grindewalds Forbrydelser
Fantastiske Skabninger: Dumbledores Hemmeligheder

Opdateret d. 16.10.2023

Andre besværgelser