Finite / Finite Incantatem

Informationer

Effekt: Neutraliserer besværgelser, forhekselser eller andre former for magi, der er blevet pålagt ens umiddelbare omgivelser
Type: Besværgelse (Modbesværgelse)
Udtales: ""fi-NEE-tay"" eller ""fi-NEE-tay in-can-TAH-tem""
Håndbevægelse: Start i venstre hjørne og nedad, og fortsæt så din stav tegner omridset af et skjold.
Lys: Rødt

Kommer af det latinske ord finire som betyder ”at afslutte” og incantationem som betyder ”fortryllelse.” Sammensat betyder besværgelsen ”at afslutte en fortryllelse.”

Besværgelsen kastes ved at føre staven i en skjold-agtig form, mens man siger "fi-NEE-tay" eller "fi-NEE-tay in-can-TAH-tem". Kastes besværgelsen rigtigt, vil et rødt lys vises fra ens stav.

Elever på Hgwarts stifter bekendtskab med denne besværgelse på deres andet år. Den er at finde i deres lærebog Standardlektioner i Besværgelser, Niveau 2 skrevet af Miranda Goshawk.

Det er endnu ukendt, hvornår besværgelsen præcist blev opfundet.

 

Vi hører om besværgelsen i:

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer hvor professor Snape bruger den på Harry og Draco Malfoy under deres duel i duelleringsklubben.

Harry Potter og Fønixordenen hvor Lupus bruger besværgelsen på Nevilles ben, da han er underlagt Tarantallegra.

I Harry Potter og Halvblodsprinsen bruger Tonks sandsynligvis denne besværgelse på Harry, da hun finder ham paralyseret i Hogwartsekspressen.

​​​​I Harry Potter og Dødsregalierne foreslår Hermione Granger, at Ron Weasley benytter sig af Finite Incantatem til at stoppe regnen i Yaxleys kontor i Ministeriet For Magi.

I Harry Potter og Dødsregalierne bruger Harry denne besværgelse til at ophæve Crabbes Descendio-besværgelse, han har underlagt en stor kaskade af ting.

 

I september 1927 brugte Newt Scamander, Theseus Scamander, Porpentina Goldenstein, Yusuf Kama og Nicolas Flamel denne besværgelse for at modvirke Protego Diabolica, som var blevet kastet af Gellert Grindelwald.

 

Referencer:

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (Kap. 11)

Harry Potter og Fønixordenen (Kap. 36)

Harry Potter og Halvblodsprinsen (Kap. 8)

Harry Potter og Dødsregalierne (Kap. 12)

Harry Potter og Dødsregalierne (Kap. 31)

 

Opdateret d. 05.10.2023

Andre besværgelser