Imperius kommer enten af det latinske ord Imperiosus, der betyder ”befalende, mægtig og kraftfuld”, eller fra Imperio, der betyder ”at herske”.

Imperiusforbandelsen, som udtales ”Imperio”, er en af de tre Utilgivelige Forbandelser.

Denne forbandelse lader kasteren få komplet kontrol over offeret og kan få vedkommende til at gøre alt, hvad kasteren ønsker. Alt lige fra mord til selvmord kan finde sted under Imperiusforbandelsen. Forbandelsen udføres ved at holde staven direkte rettet mod offeret, man ønsker fuld kontrol over, mens man udtaler ”im-PEER-ee-oh”. Derefter vil en grønlig røg skyde ud af staven, og dernæst vil offeret være i kasterens fulde kontrol. Det er dog ikke en nem besværgelse at udføre, og hvis den udføres forkert, kan der forekomme store og varige skader på offeret. Ofte i form af fysiske eller psykiske skader, som ej kan helbredes, eksempelvis ødelægge en legemsdel eller få vedkommende til at tro, at de er en and i stedet for at bringe dem i den trance-lignende tilstand.

Når offeret rammes af Imperiusforbandelsen, sker der en befrielse. I modsætning til de to andre Utilgivelige Forbandelser, Avada Kedavra og Doloroso, er denne forbandelse ikke smertefuld, tværtimod får man en følelse af, at alt ansvar forsvinder fra ens krop. Man er velvidende om, at folk kigger på én, men man er i fuld kontrol hos kasteren, hvilket man sandsynligvis ikke har noget imod, imens man er forbandet. Her kan der drages store paralleller til det, man kender som hypnose, da det også er en trancelignede tilstand, man er i under kontrol af Imperiusforbandelsen.
Under påvirkning af forbandelsen kan kasteren bede offeret om alt – offeret vil adlyde alle befalinger, uanset deres oprindelige etiske holdning til tingene. Det er også derfor, at hvis man under indflydelse af Imperiusforbandelsen har anvendt Doloroso eller Avada Kedavra på en anden, kan man slippe for straf.

Det er muligt at kaste denne forbandelse på mange ad gangen, så man eventuelt kan få en hel hær til at tjene sig. Det var blandt andet også dette argument tidligere Dødsgardister og tilhængere af Lord Voldemort brugte for ikke at ende med en livstidsdom i Azkaban, som man ville have fået, hvis det ikke kunne bevises, at man var under kontrol af Imperiusforbandelsen.

Det er dog muligt at undslippe kontrollen af Imperiusforbandelsen. Dette kræver bare en yderst stor mængde selvkontrol og viljestyrke fra offeret, hvilket får forbandelsen til at minde om Legilimensi-besværgelsen, som man også kan undslippe ved selvkontrol og viljestyrke. Dette kræver dog meget træning, da det er de færreste, der besidder disse egenskaber så kraftigt, at man ville kunne undslippe Imperiusforbandelsen.

Ligesom Avada Kedavra og Dolorosoforbandelsen blev Imperio opfundet i den tidlige middelalder af mørke hekse og troldmænd, som ønskede magt og kontrol. Denne forbandelse blev hovedsageligt benyttet på slaver. Dette kunne man helt op til år 1717, hvor Ministeriet for Magi ulovliggjorde disse forbandelser og lod dem gå under navnet: De Utilgivelige Forbandelser.


Hvor hører vi om den:
I Harry Potter og Flammernes Pokal demonstrerer den falske Dunder denne forbandelse i klassen. (FP 14)

Efterfølgende bruger den falske Dunder denne forbandelse på Krum. (FP 31 & 35)


Den bliver også benyttet af Lord Voldemort på Harry ved deres duel på kirkegården for at få Harry til at bukke for ham. (FP 34)

Til sidst ser vi Barty Ferm Sr. gøre brug af forbandelsen på Barty Ferm Jr. (FP 35)

I Harry Potter og Fønixordenen foreslår Harry, at Fudge måske er underlagt denne forbandelse, men dette afvises af Arthur Weasley. (FO 9)

I Harry Potter og Halvblodsprinsen begynder Herbert Chorley, underordnet minister, at parodiere en and på grund af en dårligt udført Imperiusforbandelse. (HBP 1)

Senere i samme bog kaster Malfoy denne besværgelse på Madam Rosmerta og hun på Katie Bell. (HBP 12 & 27)

I Harry Potter Dødsregalierne benytter Harry Potter denne besværgelse under deres kup i Gringotts på Bogrod og Travers, som er to nisser. Alt dette for at kunne bryde ind i Bellatrix Lestranges bankboks for at finde Helga Hufflepuffs pokal, som var en Horcrux. (DR 26)

Senere i samme bog benytter Minerva McGonagall denne besværgelse på Amycus Carrow for at udelukke ham fra Ravenclaws opholdsstue. (DR 30)

Referencer:
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret d. 28.12.2022.