Animagus-modbesværgelsen

Informationer

Effekt: Tvinger en animagus tilbage til sin menneskelige skikkelse
Type: Forvandling (ophævning af forvandling) og modbesværgelse
Håndbevægelse: Peg staven mod animagus'en
Lys: Blå

Denne besværgelse bruges til at tvinge en animagus tilbage til sin menneskelige skikkelse. Når besværgelsen bruges er lyset blå.

I Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, kapitel 10, fortæller Smørhår om dengang han besejrede Wagga Wagga Varulven ved at forvandle den tilbage til menneskelig form. Dog stjal han dette minde fra en armensk troldmand, men man kan formode, at denne troldmand i virkeligheden brugte denne besværgelse til at forvandle varulven.

I Harry Potter og Fangen fra Azkaban, kapitel 19, benytter Remus Lupus og Sirius Black i fællesskab denne besværgelse mod Peter Pettigrew, for at forvandle ham fra rotte til menneske, og dermed bevise Sirius Blacks uskyld.

Referencer
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban

Opdateret d. 22.09.2023

Andre besværgelser