Incarcerus

Informationer

Effekt: Fremkalder tykke, magiske bånd som binder sig magisk om nogen eller noget
Type: Fremmaning, Forvandling
Udtales: in-KAR-ser-us
Håndbevægelse: Før staven i en kringleform
Lys: Intet

Incarcerus kan oversættes direkte fra latin og betyder ’i fængsel’ eller ’at fængsle’.
Denne besværgelse kan både være nyttig og grufuld. Den fremkalder tykke, magiske bånd ud fra den ’blå tynde luft’. Disse bånd binder automatisk noget eller nogen, alt efter hvad magikeren der kaster besværgelsen begære.
Man benytter denne besværgelse ved at fører staven i en kringle agtig form, og udtale ”in-KAR-ser-us”, hvorefter tykke reb eller små snubletråde vil skyde ud af stavens spids, alt efter hvad kasteren af besværgelsen har i sinde at benytte besværgelsen til. Der er ingen form for farve på stavens spids, ved brug af denne.

Hvor møder vi den:
I Harry Potter og De Vises Sten, benytter Quirinus Quirrell denne besværgelse non-verbalt på Harry, da Harry forsøger at flygte fra ham og Lord Voldemord.

I Harry Potter og Fangen fra Azkaban benytter Severus Snape denne besværgelse non-verbalt til at binde Remus Lupin, ved mødet i Det Hylende Hus.
Lidt efter benytter Remus Lupin denne besværgelse på Peter Pettigrew, efter han hopper ud af sin animagusform.

Senere i samme bog, benytter Severus Snape den atter engang non-verbalt, men denne gang på Sirius Black, efter han finder ham liggende bevidstløst ved siden af Hermione og Harry, efter Dementor kyssende.

I Harry Potter og Flammernes Pokal, benytter Peter Pettigrew denne besværgelse på Harry Potter, på kirkegården til at binde Harry fast på Romeo Gåde Seniors gravsten.
Senere i samme bog, benytter Albus Dumbledore også denne besværgelse, men denne gang på Barty Ferm Jr., efter at Polyjuice eliksiren er aftaget, og han ikke længere ser ud som Alastor Dunder, og han har røbet at det var ham der placerede Harrys navn i Flammernes Pokal for at hjælpe Lord Voldemort.

I Harry Potter og Fønixordenen, benytter Dolora Nidkjær denne besværgelse på Kentaueren Magorian, efter Harry og Hermione lokker Nidkjær med i Den Forbudte skov. Grundet denne ondsindede handling fra Nidkjær’s side, angriber resten af kentaurflokken hende.

I Harry Potter og Halvblodsprinsen, kapitel 26, benytter Harry denne besværgelse mod Inferi i hulen.
I Harry Potter og Halvblodsprinsen, forsøger Harry at benytte denne besværgelse på Severus Snape, dog uden held.

 

I Harry Potter og Dødsregalierne benyttede Antonin Dolohov denne besværgelse på Ronald Weasley, under kampen ved cafeteriet i London

Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten, kapitel 17.
Harry Potter og Fangen fra Azkaban, kapitel 19.
Harry Potter og Flammernes Pokal.
Harry Potter og Fønixordenen, kapitel 33.
Harry Potter og Halvblodsprinsen.
Harry Potter og Dødsregalierne, kapitel 9.


Opdateret d. 12.10.2023

Andre besværgelser