Dolor kendes også som Dolorosoforbandelsen og Torturforbandelsen. Doloroso kommer af det engelske Crucio, som, oversat fra latin, betyder ”at pine”.

Denne forbandelse piner offeret med ulidelig smerte. Det skal desuden siges, at denne forbandelse under langvarig brug kan drive et offer til vanvid. På grund af effekterne af denne forbandelse er den yderst populær blandt Dødsgardisterne, som nyder at yde denne mod både magikyndige og mugglere. Denne forbandelse skulle eftersigende også være Dødsgardisten Bellatrix Lestranges favorit forbandelse, samt en af de magikere, der har brugt den allerflest gange.

Forbandelsen er kompleks, da smerten føles fysisk, men der ingen fysiske beviser er at se. Den påvirker offerets smertereceptorer, altså personens nerveender, der findes overalt i kroppen. Smerten fra forbandelsen er blevet beskrevet som tusinde rødglødende knive, der bores ind i huden, og skulle være så ekstrem, at den kan ende ud i permanent psykisk skade.

Som med de andre Utilgivelige Forbandelser, skal magikeren have et stort ønske om at påføre modstanderen smerte for at kunne kaste forbandelsen. 
Forbandelsen er ligesom Avada Kedavra udviklet i den tidlige middelalder, hvor den blev brugt i dueller, men også som et torturredskab.

De mest kendte ofre for denne forbandelse er Neville Longbottoms forældre, Alice og Frank Longbottom, som efter langtidspåvirkning af denne forbandelse blev indlagt på Skt. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser, på fjerde sal Tryllestavsskader, med vanvid. De blev udsat for denne forbandelse af Bellatrix, Rabastan og Rodolphus Lestrange og Barty Ferm Jr.

Man udfører Dolorosoforbandelsen ved at rette sin stav direkte mod offeret, hvorefter man udtaler ”Dolor”. Dertil vil tryllestaven enten være farveløs eller lyse rød. Det vides ikke, hvorfor forbandelsens farve kan skifte mellem disse to. For at opnå det bedst mulige resultat med denne forbandelse skal man ønske at gøre skade på offeret, man kaster forbandelsen på. Forbandelsen er tiltænkt mennesker udelukkende, men hvis man rammer et ikke-levende objekt, vil forbandelsen få objektet til at splintre.

Der er flere måder, hvorpå man kan modstå denne forbandelse. Man kan ikke stoppe forbandelsen, hvis den først er kastet, men man kan ved hjælp af stor viljestyrke modstå denne. Derudover kan man ved at gemme sig bag objekter undgå forbandelsen, samt ved at stoppe personen, der er ved at kaste forbandelsen, inden denne får udtalt ”Dolor”.

Dolorosoforbandelsen blev skabt i den tidlige middelalder sammen med de to andre Utilgivelige Forbandelser af mørke hekse og troldmænd. Den var yderst populær i denne tid, især til at torturere fanger og i duel. Ministeriet for Magi forbød dog disse forbandelser i år 1717.

Den eneste ’undskyldning’ for at benytte denne forbandelse på andre mennesker var, hvis man var under kontrol af Imperiusforbandelsen. Hvis man benytter sig af denne forbandelse uden en reel grund, vil det medføre livstid i Azkaban.

Vi hører om Dolorosoforbandelsen i:

Harry Potter og Flammernes Pokal
Første gang, vi stifter bekendtskab med denne forbandelse, er i en lektion af den falske Dunder i Forsvar Mod Mørkets Kræfter, hvor han demonstrerer denne forbandelse på en edderkop. Neville blev kraftigt påvirket ved synet af denne forbandelse, grundet hans forældre selv blev udsat for denne over længere tid, hvilket også er grunden til, at han bor hos sin bedstemor.

Senere bliver Viktor Krum tvunget til at benytte denne forbandelse mod Cedric Diggory under tredje udfordring i labyrinten, da han var underlagt Imperiusforbandelsen, kastet af den falske Dunder.

Lord Voldemort benytter Dolorosoforbandelsen to gange under duellen mellem ham og Harry på kirkegården.

Harry Potter og Fønixordenen
Her støder vi på denne forbandelse i Mysteriedepartementet, hvor Bellatrix Lestrange kaster den på Neville Longbottom.

Samme sted forsøger Harry Potter at kaste denne på Bellatrix Lestrange, dog uden held. Her finder Harry også ud af, at man virkelig skal mene, at man vil påføre offeret smerte, før forbandelsen kan benyttes. 

Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter forsøger at bruge denne forbandelse mod Severus Snape, dog uden videre succes.

Harry Potter og Dødsregalierne
En ukendt Dødsgardist benytter også Dolorosoforbandelsen på Ted og Andromeda Tonks, fordi de forsøgte at viderelevere oplysninger til Harry Potter.

Draco Malfoy bliver beordret af Lord Voldemort til at bruge denne forbandelse mod Thorfinn Rowle og Antonin Dolohov som straf for at lade Harry Potter flygte.

Vi får at vide af Aberforth Dumbledore, at han selv havde været offer for denne besværgelse efter at have kritiseret Albus Dumbledore og Gellert Grindelwards planer om at rejse, selvom deres søster Ariana lige havde dræbt deres mor ved et uheld. Dette udløser så, at Gellert benytter denne forbandelse på Aberforth, inden de ved et uheld slår Ariana ihjel.

Kendte brugere af Doloroso forbandelsen:
Alecto Carrow
Amycus Carrow
Bellatrix Lestrange
Barty Ferm Jr.
Draco Malfoy
Gregory Goyle
Gellert Grindelwald
Harry Potter
Lord Voldemort
Rodolphus Lestrange
Viktor Krum
Vincent Crabbe
Utallige Dødsgardister

Kendte ofre af Doloroso forbandelsen:
Aberforth Dumbledore
Andoromda Tonks
Alice Longbottom
Amycus Carrow
Antonin Dolohov
Avery
Bertha Jorkins
Cedric Diggory
Frank Longbottom
Garrick Ollivander
Harry Potter
Hermione Granger
Michael Corner
Neville Longbottom
Peter Pettigrew
Seamus Finnigan
Ted Tonks
Thorfinn Rowle
D.A. medlemmer
En edderkop

Referencer
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 04.10.2023