Fortryllede mønter (DA)

Informationer

Skabt af: Hermione Granger
Skabt: 1995

De fortryllede mønter, bedre kendt under navnet DA mønter, er skabt af Hermione Granger, som på sit femte år fortryllede falske galleoner. Formålet var at bruge dem til kommunikation mellem de mange medlemmer af Dumbledores Armé (hær).
Ligesom de rigtige galleoner har inkorporeret tal langs kanten i form af serienumre, har de falske DA mønter også tal, men de viser derimod tid samt dato for, hvornår gruppen atter skal mødes igen.

Når Harry Potter valgte at udskifte tid og dato, ville det automatisk matche de andres medlemmers mønter efterfølgende, grundet proteusbesværgelsen, som Hermione kastede over mønterne. Ikke nok med det, så udsender mønten en varme, når tallene er blevet ændret, hvilket bruges som et tegn/advarsel for, at medlemmerne skal huske at kigger på deres mønt.

Året efter valgte Draco Malfoy den snu slange, at gøre brug af netop samme nummer/trick med at fortrylle mønter, hvilket også her blev brugt til kommunikation over grænserne mellem Hogwarts og Hogsmeade, med hjælp fra Madam Rosmerta, som var underlagt imperius forbandelsen, som Draco selv havde kastet over hende. Inden da var Malfoy yderst inspireret af sin herres måde, at kommunikere med sine dødsgardister på, hvilket Voldemort gjorde gennem sit mørke mærke af et kranie og en snoet slange.

Og på det sidste og syvende skoleår, blev de fortryllede DA mønter atter hevet frem i brug. Denne gang var det dog bare Neville Longbottom, som anvendte mønternes funktion til, at advare de resterende medlemmer om, at Harry, Ron samt Hermione var vendt tilbage til skolen for at finde, og ikke mindst ødelægge horcruxer, hvilket til sidst førte til slaget ved Hogwarts, som fandt sted den 2. maj 1998.

Referencer:
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 10.08.2023

Se disse objekter