De Vises Sten

Informationer

Opfinder: Nicolas Flamel

De Vises Sten er en blodrød sten med enorme kræfter. Den kan lave ethvert metal om til guld, og derudover bliver den brugt til at lave Livets Eliksir. Ved indtagelsen af denne eliksir bliver ens livstid forlænget, hvilket vil sige, at man kan leve evigt.

Den eneste De Vises Sten, som man ved har eksisteret, blev skabt af den berømte alkymist Nicolas Flamel. Han brugte stenen til at lave Livets Eliksir, og på den måde forlænge både sit eget og sin kone, Perenelle Flamels, liv. De levede i over seks århundreder ved hjælp af stenen, indtil stenen kom i Hogwarts' varetægt, og derefter destrueret.

I 1991 søgte Lord Voldemort efter stenen, så han kunne brygge Livets Eliksir og få sin egen værtskrop tilbage. Den værtskrop, han havde mistet, da han angreb Godric Dalen. Denne søgen efter stenen igangsatte han ved hjælp af den naive Quirinus Quirrell, som han besatte ved at overtale ham til at lade sin sjæl flyve ind i hans krop.

Han valgte Quirrell grundet hans nye ansættelse på Hogwarts, hvor stenen for nyligt var blevet forflyttet til, fra Boks 713 i Gringotts. Stenen blev hentet i Gringotts af Rubeus Hagrid, som fragtede den til Hogwarts. Grunden til dette var, at man havde fået mistanke om planlagt indbrud i Gringotts (som senere hen viste sig at være rigtigt, da banken var offer for et indbrud), og man mente at stenen ville være i sikkerhed på Hogwarts.


På Hogwarts blev den beskyttet af syv forskellige sikkerhedsformer, alle skabt af professorerne på skolen:

  • Pomona Spire skabte et net af Djævleslynger.
  • Filius Flitwick fortryllede adskillige flyvende Nøgler.
  • Minerva McGonagall forvandlede et spil Troldmandsskak til kæmpe størrelse.
  • Quirinus Quirrell placerede en bjergtrold.
  • Severus Snape lavede en eliksir-gåde.
  • Albus Dumbledore placerede Drømmespejlet, så stenen kun kunne findes af den, der ønskede at finde den, men ikke udnytte den.


Stenen blev opbevaret i et kammer på 3. sal, og Hagrids tre-hovedede hund, Fluffy, bevogtede lemmen ned til kammeret. Dette var grunden til, at Dumbledore gjorde korridoren til forbudt adgang for elever det år.

Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger overhørte en samtale mellem Snape og Quirrell, og mistænkte derfor Snape for, at ville stjæle stenen.
For at beskytte den, begav de tre venner sig ned i kammeret for at finde stenen før Snape. Dette resulterede i at Harry til sidst stod ansigt til ansigt med Quirrell og Lord Voldemort, hvis ansigt indtil da havde været skjult af Quirrells turban. Heldigvis formåede Harry at besejre både Quirrell og Voldemort igen, samtidig med at han forhindrede stenen i at lande i de forkerte hænder.

De Vises Sten optræder første gang i Harry Potter og De Vises Sten. Derudover er den også med i både Harry Potter og Flammernes Pokal, Harry Potter og Fønixordenen, Harry Potter og Halvblodsprisen og Harry Potter og Dødsregalierne. I de sidstnævnte bøger bliver den dog kun nævnt, da den er blevet tilintetgjort af Albus Dumbledore, og derfor ikke kan optræde fysisk.

Referencer
Harry Potter og De Vises Sten

Opdateret den 06.08.2023

Se disse objekter