Magisk Spejderkniv

Den magiske spejderkniv kan åbne enhver lås og løsne enhver knude. Spejderkniven kan endda bruges mod låse, som er blevet beskyttet mod alohomora og andre oplåsningsbesværgelser.

I 1994 gav Sirius Black Harry Potter en magisk spejderkniv i julegave. Da Harry skulle befri Ron Weasley på bunden af søen i den anden udfordring i trekampsturneringen i 1995 fortrød han, at han ikke havde taget Sirius’ spejderkniv med, da den nemt kunne have skåret rebene over.

Harry brugte desuden den magiske spejderkniv to gange i skoleåret 1995/1996 til at bryde ind på Dolora Nidkjærs kontor. Her brugte han Nidkjærs pejs til at komme i kontakt med Sirius via susenetværket. Første gang for at spørge Sirius om Harrys egen far og anden gang for at se om Voldemort havde taget Sirius med til Mysteriedepardementet. Harry benyttede også spejderkniven i Mysteriedepardementet det skoleår. Han kørte bladet mellem døren og dørkarmen ind til døren der førte til Kærlighedskammeret, men bladet smeltede og var ikke i stand til at åbne døren.

Referencer:
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen

Opdateret d. 29.08.2022

Se disse objekter