Slytherins Medaljon

Informationer

Skaber: Salazar Slytherin
Skabt: Før 976

Slytherins medaljon er et arvestykke fra Salzar Slytherin, som er gået i arv til hans familie. Medaljonen er lavet af tungt guld og har et slangeformet ’S’ af grønne sten på forsiden af smykket.

Tidligere historie
Denne medaljon tilhørte Salazar Slytherin og efter hans død gik den i arv til hans slægt indtil Barsk-familien. Detlev Barsk skattede medaljonen såvel som Slytherins ring, men medaljonen blev efterladt og stjålet af hans datter Merope Barsk, efter han, og hans søn, var sendt til Azkaban. Merope Barsk var således den nye ejer af medaljonen. Fordi hun var gravid og desperat, endte hun med at sælge medaljonen til Caractacus Burke for en pris af 10 galleoner.
Senere blev medaljonen købt af heks ved navn Hepzibah Smith, som senere viste den til Romeo Gåde, som viste stort interesse i den. Bare 2 dage efter Gåde så medaljonen, blev Smith fundet død, og husalfen tilstod, sandsynligvis på grund af et falsk minde fra Gåde.

Horcrux
Efter at Romeo Gåde havde fået fat i Slytherins medaljon lavede han den om til en horcrux, hvor efter han gemte den i en grotte, hvor han var kommet som barn og havde skadet nogle andre børn fra børnehjemmet. Senere blev medaljonen fundet og taget af Regulus Black, som beordrede sin husalf, Kræ, til at ødelægge den. Men dette var Kræ ikke i stand til, og da Sirius Black døde, stjal Mundungus Fletcher medaljonen sammen med andre af husets værdigenstande. Medaljonen blev herefter købt af Dolora Nidkjær, som herefter fik den taget af Harry Potter, Hermione Granger og Ronald Weasley, da de infiltrerede ministeriet og tog medaljonen tilbage.
Ronald Weasley og Harry Potter lykkedes med at ødelægge medaljonen i vinteren 1997 med Gryffindors sværd.

Tidligere ejere
Salazar Slytherin
Slytherins Slægt
Detlev Barsk
Merope Barsk
Caractacus Burke
Hepzibah Smith
Romeo Gåde Detlev Jr.
Regulus Black
Kræ
Fønixordenen
Mundungus Fletcher
Dolora Nidkjær
Harry Potter
Ronald Weasley
Hermione Granger

Referencer
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 21.08.2023

Se disse objekter