Røverkortet

Informationer

Opfinder: James Potter, Sirius Black, Remus Lupus og Peter Pettigrew
Opfundet: Mellem 1975 og 1978

Røverkortet er et kort som er opfundet af Hugtand, Ormehale, Køter og Krone. Med andre ord, er det altså opfundet af Remus Lupus, Peter Pettigrew, Sirius Black og James Potter, da de var elever på Hogwarts, det blev opfundet på et tidspunkt mellem 1975 og 1978.

Det er et magisk kort, som viser hele Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab. Det viser ikke kun alle gange, klasselokaler og hjørner, men også alle hemmelige passager, og hele Hogwarts' grund. Heriblandt viser det hele syv passager fra Hogwarts til Hogsmeade. Desuden kan man på kortet se alle der befinder sig på Hogwarts, og hvor de befinder sig henne. Man kan ikke snyde kortet, heller ikke selvom man har skjult sig med animagi, usynlighedskappe eller polyjuice eliksir. Også Hogwart's mange spøgelser kommer til syne på kortet.

For at kunne se, hvad der står på kortet, skal man pege på det med sin stav og sige "Jeg sværger højtideligt, at jeg er ude på skrammer".

Når man er færdig med at bruge kortet, skal man huske at skjule indholdet igen, hvor man igen skal pege på det med sin stav og sige "Den er i vinkel".

Kommer man til en hemmelig passage med kodeord, vil kortet ligeledes vise dette kodeord.

En svaghed er, at kortet ikke kan kende forskel på navne; for eksempel har et delt navn ikke junior eller senior i slutningen af navnet. Noget tyder på, at heller ikke Fornødenhedsrummet og Hemmelighedernes Kammer kan ses på kortet.

Remus, James, Peter og Sirius gjorde meget brug af deres kort, indtil det blev konfiskeret af Argus Filch.

Fred og George Weasley stjal kortet fra Filchs kontor på deres første år på Hogwarts, og har selv gjort god brug af kortet. På Harrys 3. år på Hogwarts, forærer Weasley-brødrene kortet til ham og viser, hvordan man bruger det. 

Harry benytter kortet en del i sin tid på Hogwarts, og især på sit 3. år bruger han det meget, blandt andet til at finde vej til Hogsmeade, eftersom han ikke havde fået en tilladelse med hjemmefra.

Remus Lupus konfiskerer kortet fra Harry, da han finder ud af, at Harry er i besiddelse af det, og på grund af kortet, finder han ud af, at Peter Pettigrew stadig lever.

På sit 4. år bruger Harry kortet til, at snige sig ind på Vejledernes Toilet, for at få sin ledetråd til den 2. opgave i Turneringen for Magisk Trekamp. Han taber kortet på vejen tilbage, hvor det næsten bliver taget af Severus Snape. Han bliver dog reddet af Barty Ferm Jr., forklædt som Alastor Dunder, som lader som om at kortet er hans.

På sit 5. år, brugte Harry kortet meget for, at holde øje med Inkvisationspatruljen og Argus Filch.

På sit 6. år, bruger Harry kortet til at holde øje med Draco Malfoy. Han lægger mærke til, at Draco ofte forsvinder fra kortet.

Mens de leder efter Horcruxes bruger Harry ofte kortet til, at finde ud af, hvad Ginny Weasley laver.

Referencer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 23.08.2023

Se disse objekter