Tidsvender

En Tidsvender er et objekt, som bruges til at gå tilbage i tiden. Det er en lang spinkel guldkæde med et lillebitte, funklende timeglas.
Tidsvenderne fungerer således, at for hver gang man drejer går man én time tilbage i tiden. Man kan dog kun blive 5 timer i den tid, man er rejst tilbage til, uden at risikere alvorlige skader hos sig selv, eller i selve tiden.
At rejse tilbage i tiden med sådan en vil føles som om, at man flyver meget hurtigt baglæns. Der suser udflydende farver og former forbi den der rejser i tiden, og det dundrer i ørerne.

Hermione Granger ejer en Tidsvender, som hun har fået af Minerva McGonagall. Hun fik den, så hun kunne tage flere fag på sit 3. år, end hvad der egentlig var muligt. Eftersom hun havde lovet, ikke at fortælle nogen om den, fortalte hun heller ikke Ron eller Harry om den, før skoleårets slutning, hvor hende og Harry blev nødt til at bruge den til at rejse tilbage i tiden og redde Sirius Black og Stormvind.

For at eje en Tidsvender, skal man have en tilladelse fra Ministeriet for Magi. Det blev der selvfølgelig også søgt, og Hermione fik lov til at eje en, på grund af hendes akademiske niveau. For overhovedet at få tilladelsen måtte Minerva McGonagall sende adskillige breve til Ministeriet for Magi, og hun havde også skulle skrive under på, at Hermione var en mønsterelev, som aldrig ville bruge den til andet end studier.
Hun afleverede sin Tidsvender tilbage igen, efter hun droppede spådom og muggler studier, så hun havde et normalt skema igen.

Den 18. juni 1996 blev alle Tidsvenderne, som var opbevaret i Tidsrummet i Ministeriet for Magi, gjort ubrugelige under kampen om Mysteriedepartementet. De blev ikke ødelagt, men blev fanget i et endeløst loop.

Harry Potter og Det Forbandede Barn
Theodore Nott opfandt - mens han arbejdede for Lucius Malfoy - en ny prototype af en Tidsvender. Den gjorde det muligt at rejse lige så langt tilbage i tiden som man ville, men man kunne kun blive i fortiden i 5 minutter.  Med tiden lavede han dog en forbedret model, som gjorde det muligt at blive i fortiden så længe man ville. Tidsvenderen kunne også bruges til, at tage tilbage til fremtiden, når man havde brug for det.

Harry Potter - som på det tidspunkt var leder af Den Magiske Efterretningstjeneste - hentede Tidsvenderen fra Notts hjem, og arresterede ham samtidig for, at have skabt så farlig en Tidsvender, da denne ville kunne gøre enorme skader på tid og rum.

Selvom Tidsvenderen var gemt på ministeren - Hermione Grangers - kontor, lykkedes det alligevel Albus Potter og Scorpius Malfoy at stjæle den, med det formål at ville rejse tilbage i tiden og redde Cedric Diggory. De forvoldte en masse problemer, og fandt ud af at de kun kunne blive i fortiden i 5 minutter. Med tiden lykkedes det dog alligevel at rette op på deres fejl igen.

Delphini bortførte Albus og Scorpius, og brugte Tidsvenderen til at rejse tilbage i tiden for at redde sin far - Voldemort. Her ødelagde hun Tidsvenderen, så hun ikke ville ryge tilbage til fremtiden efter de 5 minutter var gået.
Det viste sig, at Draco Malfoy havde den forbedrede version af Tidsvenderen i sin besiddelse, hvilket tillod Harry, Ron, Ginny, Hermione og Draco at rejse tilbage i tiden, for at stoppe Delphini, og rette op på alt.

Referencer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Det Forbandede Barn

Opdateret d. 23.08.2023

Se disse objekter