Transportabel sump

Informationer

Opfinder: Fred og George Weasley
Opfundet: Før 1996

Man kan købe en transportabel sump i butikken Weasleys Tricks & Fiduser, der ligger i Diagonalstræde.

Inden Fred og George Weasley begyndte at sælge dem i butikken, brugte de dog en af dem på korridoren på vej til Dolora Nidkjærs kontor. Nidkjær var ikke selv i stand til at fjerne den og Argus Filch måtte benytte en pram til at stage eleverne over. Harry var dog overbevist om, at de fleste af lærerne på skolen ville have kunne fjerne sumpen, men at de ikke gjorde det, fordi de nød at se Nidkjærs rektorrolle blive udfordret.

Flitwick fjernede dog senere det meste af sumpen, men lod en lille del blive tilbage, fordi han synes det var et imponerende stykke magi. Ron var dog af den overbevisning, at det var for at hylde Fred og George.

Referencer
Harry Potter og Fønixordenen

Opdateret d. 23.08.2023

Se disse objekter