Weasley-Familiens Bornholmerur

Informationer

Opfundet: Før 1988

Familien Weasleys magiske Bornholmerur skifter tal ud med værested. Bornholmeruret befinder sig i stuen, i Vindelhuset. På uret er der ni gyldne visere at finde, hvoraf hver enkelt har fået indgraveret et af Weasley-familiens medlemmer.

De tal der normalvis vil være at finde på et Bornholmerur, er skiftet ud med ‘gøremål’. Viserne kan stå på følgende kendte steder: ‘hjemme’, ‘arbejde’, ‘skole’, ‘på vej’, ‘blevet borte’, ‘hospital’, ‘fængsel’ og ‘i dødelig fare’. Når viseren står på ‘i dødelig fare’, vil den pege mod det vi kender som 12, på et normalt ur.

Familien Weasley er den eneste familie man har kendskab til, der er i besiddelse af dette ur. Molly Weasley har bl.a. sagt, at hun tror alle visere altid vil pege mod ‘i dødelig fare’, ved Voldemorts fulde tilstedeværelse i verden. Under anden troldmands krig stod alle ni visere på ‘i dødelig fare’.

Første gang vi hører om uret er i Harry Potter og Flammernes Pokal. Vi møder uret da Harry er i Vindelhuset efter Quidditch-mesterskaberne. Her bliver der bl.a. fortalt at Harry bryder sig om uret, fordi det er nytteløst, hvis man vil vide hvad klokken er, men at det ellers er meget smart. Hr. Weasleys viser står på ‘arbejde’, hvilket Fru Weasley ikke er specielt begejstret over, fordi hun mener han har været tvunget til at arbejde i alle weekenderne.

I Harry Potter og Fønixordenen bliver uret nævnt i sammenhæng med Hr. Weasleys møde med slangen. Dumbledore fortæller Professor McGonagall, at hun skal vække de andre Weasley børn. Da hun foreslår også at kontakte Fru Weasley, afslår Dumbledore forslaget. Han siger at hun formentligt allerede ved det grundet hendes fremragende ur. Hr. Weasleys viser var sandsynligt på ‘i dødelig fare’.

Sidste gang vi møder uret er i Harry Potter og Halvblodsprinsen. Fru Weasley er i en hast i gang med at skælde Ron ud, grundet en kvik bemærkning. Uret er her placeret ovenpå en bunke med nyvaskede håndklæder. Alle urets visere peger mod livsfare.


Referencer:
Harry Potter og Flammernes Pokal, kap. 10.
Harry Potter og Fønixordenen, kap. 22.
Harry Potter og Halvblodsprinsen, kap. 6.


Opdateret 08.08.2023

Se disse objekter