Hufflepuffs pokal

Informationer

Opfinder: Helga Hufflepuff
Opfundet: Slutningen af det 10. århundrede

Helga Hufflepuff en af Hogwarts fire stiftere og er skaberen af den berømte og verdensomtalte pokal, der er bedre kendt som Hufflepuffs pokal. Med sin højde på omkring 13,5 cm er pokalen støbt i messing som er belagt med guld, hvoraf der er smedet to fine håndtag hvor der ses to juveler i hver side. Ved det øverste stykke af pokalen vil man se en indgraveret grævling lege i hvad der ligner en kornmark. Derudover ligner resten af pokalen toppen fra et halvt agern efterfulgt af den 8 kantede fod, med flere indgraverede mønstre. Grævlingen symboliser selvfølgelig Hufflepuff kollegiet.

Rygterne siger, at pokalen besidder mange magiske kræfter. Dog kendes der ikke til dens nøjagtige naturlige egenskaber og kræfter, men man ved at Helga kunne brillere i et køkken. Hvad angik madretter og charme, så det skulle ikke undre nogen, at Hufflepuffs pokal var det allerførste serveringsredskab på Hogwarts, som også hjalp husalferne med den magiske transport af maden fra køkkenet til storsalen.

Efter Helgas død blev koppen givet videre til familien, og gennem århundrederne har pokalen passeret den ene arving efter den anden, hele vejen til Hepzibah Smith. En efterkommer som anså koppen for at være et uvurderligt arvestykke. Smith viste, tilbage i 1946, den unge Romeo Detlev Gåde pokalen, som dengang var ansat hos Borgin & Burkes.
Hepzibah bavlede op til Gåde om, hvordan hun ikke kunne skaffe sig af med den. Derudover havde hun også Salazar Slytherins medaljon i sin besiddelse, hvilket hun holdt godt skjult for rasten af familien. Disse udtalelser førte til intet mindre end hendes død, i og med at Romeo Detlev Gåde, bedre kendt som Lord Voldemort, dræbte Smith, og derefter tog afsted med de to genstande.

Som tiden gik, blev Hufflepuff pokal til den fjerde horcrux i Voldemorts samling ud af syv. Efterfølgende betroede han sig til en af sine trofaste dødsgardister Bellatrix Lestrange, som skulle opbevare og gemme pokalen, hvilket hun gjort med ære og nærmest kærtegnede den. Koppen blev lagt ind i familiens bankboks i Gringotts.
Hufflepuffs pokal blev fundet tilbage i 1997 af Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Grander, da de brød ind i boksen for at stjæle den, så de kunne destruere horcruxen og dermed svække Lord Voldemorts styrke. Horcruxen blev tilintetgjort i Hemmelighedernes Kammer, da Hermione slog en basilisktand ned i pokalen under Kampen om Hogwarts.

Referencer:
Harry Potter og Dødsregalierne

Skrevet den 23. maj 2020

Se disse objekter