Højmagiratet

Informationer

Beliggenhed: Ministeriet for Magi, Niveau 10

I det britiske ministerie for magi har man det der kaldes for højmagiratet, hvilket er den højeste domstol samt parlament. Tilbage i året 1544 blev domstolen og parlamentet oprettet af forgængerne for ministeriet for magi, som sad i troldmandsrådet.
Idet man oprettede selve ministeriet for magi i 1707, valgt man at inkorporere højmagiratet inden under den nye afdeling for magiske efterretninger, der blandt andet arbejder med de magiske lovgivninger.

Derudover består højmagiratet af godt og vel halvtreds medlemmer, som bliver udvalgt. Dog er man ikke sikker på, hvordan denne proces forløber, andet end at ministeren for magi har en vis magt over den endelige udvælgelse. Foruden dommeren og den øverste heksemester i højmagiratet, er der også en domstolsskriver til stede som registrerer selve sagen og dens fremgang, samt en ungdomsrepræsentant, som ikke må være myndig, altså ikke være fyldt de 17 år.
Det ses også at ministeren for magi selv, samt seniorundersekretær for ministeren og lederen af afdelingen for magiske efterretninger, har vist sin tilstedeværelse/deltagelse i betydelige forsøg og høringer, dog er det ukendt om dette er rutinemæssigt proces.
Ved retssager iklæder medlemmerne af højmagiratet sig blommefarvet gevandter, hvor der ses et broderet W i sølv.
Troldmanden Ulick Gamp var i tidernes morgen den øverste heksemester for højmagiratet, og derfor have man tiltro til ham, i og med at han blev valgt som den første minister for magi. Da det 20. århundrede slog dørene op stod Albus Dumbledore på spring til, at blive den nye øverste heksemester i højmagiratet, dog ikke i perioden fra juni 1995 til juni 1996, idet han udtalte sig om at Lord Voldemort var vendt tilbage til livet, hvilket betød at Dumbledore fik frataget sin titel af den daværende siddende minister for magi Cornelius Fudge.
Dette medførte at selv de ældste medlemmer af højmagiratet som, Griselda Marchbanks og Tiberius Ogden fratrådte i protest over, at Albus Dumbledore var blevet afsat.

Magiske retssager:
På niveau 10 finder man retssal nummer 10 for de magiske retssager, hvilket forgår i ministeriet for magi.
Rummet er indrettet firkantet med mange siddepladser af bænke, som stiger i niveauer langs væggene, så alle har mulighed for et godt overblik af forløbet. Dette minder lidt om et teater i muggler verden.
Selve rummet er belagt med sorte sten, hvor der langs væggen ses tændte fakler. Derudover kan retssalen rumme omkring 200 personer, hvor alles øjne falder på den store stol der er placeret i midten af retssalen. Det er her den anklagede tager plads, hvor der ved armlænene af stolen er tilføjet kæder som kan binde personen, hvis de skulle finde på at gøre noget. Juryen er placeret til højre for den tiltalte.
Der ses også to døre som her leder en ind til rummet, hvor den anklagende kommer ind gennem den ene dør, hvorimod den anden dør fører den tiltalte/skyldige til fangekælderen udenfor.

Hvad angår selve retssagerne ses de ofte som værende kortvarige samt kortfattede. Det er dog muligt for den tiltalte at fremlægge vidner, som så skal afhøres af højmagiratet. Derudover kan en tredjepart af juridisk viden tale på vegne af den anklagede person, som nærmest udfører en rolle hen af en moderne advokat.
I de år hvor Lord Voldemort var vendt tilbage, gjorde ministeriet for magi brug af dementorer ved retssager, hvor de eskorterede samt bevogtede de anklagede personer og samtidig beskytte sig selv.

Du kan læse om kendte magiske retssager i bogen "Magiens Vidunderlige Historie".

Administrationskontoret for højmagiratet:
I ministeriet for magi har man også en underafdeling til afdelingen for magiske efterretninger, hvilket er administrationskontoret for højmagiratet. Dette er en mere administrativ afdeling.
Administrationskontoret er dem som er ansvarlige for, at registrere samt holde styr på hekse- og troldmandsbestanden. Det er altså også her at nybagte forældre med magiske kræfter skal havet registeret deres barn, som et medlem af det magiske samfund.

Wizengamots betydning:
På engelsk hedder højmagiratet "wizengamot", hvilket er dannet af to kombinerede ord, som ”troldmand” og ”witenagemot”. Hvoraf witenagemot var et råd bestående af magtfulde adelige, der i tidernes morgen blev kaldt sammen for at rådgive samt udpege konger i England.
Selve ordet kommer fra ”møde af kloge mænd” hvor witan betyder ”klog mand” eller ”rådgiver” og gemot som betyder ”forsamling” deraf har man så wizengamot hvilket er lig med ”samling af troldmænd”.

Kendt personale gennem tiden i højmagiratet:
Ulick Gamp – Heksemester fra det 18. århundrede, der blev den første magiminister
Albus Dumbledore – Blev i en alder af blot 18 år valgt som heksemester
Amelia Bones - Leder af afdelingen for magiske efterretninger
Griselda Marchbanks – Ældste
Tiberius Ogden – Ældste
Cornelius Fudge - Minister for magi og forhør, muligvis fungerende som heksemester
Dolores Umbridge - Seniorundersekretær for ministeren
Percy Weasley – højmagiratets sekretær/skriver

Referencer:
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Dødsregalierne


Skrevet den 15. oktober 2019

Se disse steder