Hemmelighedernes Kammer

Informationer

Beliggenhed: Hogwarts, Skotland

Hemmelighedernes kammer blev i sin tid stiftet af Salazar Slytherin, som var en af Hogwarts fire grundlæggere, og skaberen af Slytherin kollegiet. Det blev skabt på baggrund af en konflikt mellem grundlæggerne, som gik på at Salazar Slytherin - modsat de andre - ønskede at skolen kun skulle være åbent for folk med rent blod – altså fuldblodsmagikere. Hans synspunkt blev ikke delt af de andre, og meget bekendt, så var det en konflikt han tabte, han svor dog inden han forlod stedet, at han ville rydde skolen for ”beskidt” blod uanset hvad. 

 

Derfor valgte han at lave det hemmelige kammer under skolen som, når tiden var inde, skulle åbnes af Slytherins arvetager. Denne arvetager skulle slippe et monster, i form af en basilisk, løs på skolen, med det formål at udrydde de mugglerfødte. 

Efter stiftelsen af kammeret har det været åbent to gange – begge gange af Romeo Gåde også kendt som Lord Voldemort. Dog brugte han Ginny Weasley til, at åbne kammeret den anden gang. Første gang var mens Romeo Gåde stadig gik på skolen. Første gang det blev åbnet kostede det flere elever livet, heriblandt Hulkende Hulda som selv den dag i dag, holder til på badeværelset på 2. sal. 

 

Vi møder Hemmelighedernes kammer i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer anden gang det bliver på Harrys 2. år. ”Jeg vidste, at det ville være for farligt at åbne kammeret igen, mens jeg stadig gik på skolen. Men jeg havde ikke tænkt mig at lade mine anstrengelser være forgæves. Jeg efterlod min dagbog og fastfrøs mig selv som sekstenårig på dens sider, så jeg en skønne dag, med lidt held , ville være i stand til at lede andre i mine fodspor og afslutte Salazar Slytherins prisværdige arbejde.” - Romeo Gåde, Hemmelighedernes kammer, kapitel 17 

Her mistede ingen livet ved kammerets åbning, men flere blev forstenet af at have set basiliskens refleksion. Derudover havde det nær kostet Ginny Weasley livet. 

 

Kammeret åbnes fra pigetoilettet på anden sal. Der findes nogle gamle håndvaske som står side om side i en cirkel. Den ene af disse virker ikke og har slangens symbol. Kun folk med evner inden for slangehvisken kan åbne kammeret. Når kammeret åbnes afsløres et rør i gulvet som leder ned til nogle enorme gangsystemer under skolen. Når man nærmer sig selve kammeret når man endnu en port der er forseglet af to slanger som med slangehvisken, åbner døren ind til selve kammeret. 

Kammeret afspejler desuden Slytherin kollegiet, og slangens symbol er gennemgående ligesom den grønne farve også er repræsenteret, hvilket kan ses i Hemmelighedernes kammer, kapitel 17 ”Han befandt sig i den ene ende af et langstrakt, dunkelt kammer. Høje stensøjler udsmykket med flere slangemønstre hævede sig for at støtte et loft, der fortabte sig et sted oppe i skyggerne. Søjlerne kastede lange, sorte skygger i det sælsomme, grønlige lys, der herskede herinde.” 

 

Vidste du at.. 

  • Der gik 50 år mellem de to åbninger af hemmelighedernes kammer – første gang i skoleåret 1942-1943 og så igen i skoleåret 1992-1993? 
  • Kun en slangehvisker kan åbne kammeret 
  • Basilisken kunne bevæge sig fra kammeret og rundt på skolen gennem rørsystemer i væggene? 
  • Ud over flere elever blev også Hr. Filchs kat Madam Norris forstenet? 
  • Hagrid var under mistanke til at være gerningsmanden bag, første gang kammeret blev åbnet? 

Opdateret d. 4. april 2024

Se disse steder