Gryffindor

Informationer

Beliggenhed: Hogwarts, Skotland

Gryffindor er et af de fire kollegier på Hogwarts. Kollegiet er opkaldt efter sin stifter, Godric Gryffindor, der var med til at starte Hogwarts Skole for heksekunster og troldmandsskab. Han er kendt for at være en dygtig duellant, og han var stærkt imod diskrimination af mugglerfødte.

Gryffindors spøgelse hedder Sir Nicholas de Mimsy-Porpington, men er for mange bedre kendt som Næsten Hovedløse Nick. Kollegiefarverne er rød og guld, hvilket hænger godt sammen med, at kollegiets element er ild.

Kollegiet har en løve som maskot. Den røde farve symboliserer manken og halen, og den guld farve er pelsen på løven.

Godric Gryffindor sørgede for, at Fordelingshatten valgte de elever, der havde de samme karaktertræk, han værdsatte. Kollegiets pointtimeglas fyldes desuden af rubiner.

Karaktertræk
Eleverne, der sorteres til Gryffindor, vil have karakteristika, der er modige, tapre og dumstrige. De vil have tendens til at være hovmodige, og nogle har en kort lunte. Der er også karaktertræk som ridderlighed og beslutsomhed. Ifølge nogle, især Slytherinelever, har Gryffindorelever tendenser til at foretage unødvendige heltegerninger. Hvis man spørger Phineas Nigellus Black, synes de andre kollegier (især Slytherin), at Gryffindorelever opfører sig som meningsløse helte. Ifølge Severus Snape er Gryffindorelever selvretfærdige og arrogante.

Elevernes mod og personlighedstræk er kommet til syne flere gange, hvor kollegiet har haft mange medlemmer i Dumbledores Armé og Fønixordenen.

Fordelingshatten siger om Gryffindor:
”Måske du skal til Gryffindor,
hvis du har løvehjerte.
Det er her, de tapre bor,
hvor handlekræften hersker.”


Omdømme
Gryffindor har en gammel rivalisering med Slytherin, der stikker tilbage til, at Godric Gryffindor og Salazar Slytherin har haft rivaliserende følelser for hinanden, der startede med Slytherins holdninger til mugglerfødte på Hogwarts.

Derudover kan det også tænkes, at slangerne føler sig uretfærdigt behandlet. Et eksempel på dette kan være den måde, som Dumbledore altid sørgede for, at Gryffindor vandt kollegiepokalen ved at tildele Harry Potter og andre løver point i sidste øjeblik. De ting, som eleverne fik point for, kunne dog også sagtens betragtes som regelbrud.

Slytherin er dog ikke det eneste kollegie, som gennem tiden har følt, at Gryffindor er blevet favoriseret. For eksempel da Harry Potter blev valgt som den fjerde deltager af Turneringen i Magisk Trekamp, følte Hufflepuffeleverne, at æren blev stjålet fra Cedric Diggory. Det kunne måske også ses som en favorisering, da han fik en kost af Minerva McGonagall, så han kunne spille for Gryffindors Quidditchhold.

Ravenclaw og Hufflepuff har dog vist sig for det meste at være på Gryffindors side, når det kommer til rivaliseringen med Slytherin.

Opholdsstuen
Gryffindors opholdstue finder man i det tårn, der går under navnet Gryffindortårnet. For at komme ind i opholdsstuen skal man dog først forbi portrættet af Den Fede Dame, der sidder i et oliemaleri i en lyserød silkekjole på syvende sal. For at få adgang skal man fortælle hende det rigtige kodeord, og kodeordet bliver skiftet ud engang imellem. Den Fede Dame blev kortvarigt skiftet ud med Sir Cadogan i Harry Potter og Fangen fra Azkaban, da Sirius Black havde angrebet maleriet, og det var revet halvt i stykker.

Opholdsstuen er ment som et rum, hvor eleverne kan slappe af, når de er færdige med deres skolearbejde. Rummet er cirkulært og er dekoreret med bløde stole, vakkelvorne borde, og der er en pejs. Der findes også en opslagstavle, som man kan hænge ting på. Hele rummet er indrettet i forskellige røde farver, da det netop er en af kollegiets farver. Væggene i opholdsstuen er dækket af tapet, som viser forskellige hekse og troldmænd, men også dyr. Reolerne i rummet huser forskellige bøger.
Pejsen er stor og findes langs den ene væg. På kaminhylden står et portræt af en løve, og over pejsen er der et maleri af Godric Gryffindor. Der er malerier af alle tidligere overhoveder i opholdsstuen.

Rummet er fyldt med vinduer, der giver udsigt over skolens grund; der er nemlig udsigt til  Quidditch-banen, Hogwarts’ sø og Den Forbudte Skov.

Sovesalene
Elevernes sovesale findes også i Gryffindortårnet. Der er to døre i opholdsstuen, som åbner op til vindeltrapper. Den ene af disse trapper fører op til drengenes syv sovesale, den anden til pigernes. Trappen til pigernes sovesal er desuden forhekset. Skulle en dreng begynde at gå op ad den, vil en sirene lyde, og trappen bliver forvandlet til en rutsjebane af sten. Drengeeleven vil altså ende for bunden af trappen igen. Trappen til drengenes sovesal er dog ikke forhekset. Dette er fordi grundlæggerne mente, at pigerne var mere troværdige.

Kodeord gennem tiden

  • Caput Draconis (September, 1991)
  • Grisetryne (1991)
  • Latterfugl (September, 1992)
  • Fortuna Major (September, 1993)
  • Stativ-stakit-kasket (December, 1993 - under Sir. Cadogan)
  • Sipsippernipsipsirumsip (1993 - under Sir. Cadogan)
  • Flibberdidej (1993 - mens portrættet vogtes af dværge)
  • Bragesnak (September, 1994)
  • Elverlys (1994)
  • Banankage (1994)
  • Mimbulus Mimbletonia (September, 1995)
  • Flitterstads (1996)
  • Afholdenhed (1996)
  • Spoleorme (1996)
  • Quid agis? (1997)

Overhoveder

  • Godric Gryffindor (900-tallet)
  • Muldoon Cragg
  • Uric Oapley
  • Podric Piles
  • Tobias Stump
  • Valeria Myriadd
  • Minerva McGonagall (1956-1998)

Bemærkelsesværdige elever

  • Harry potter
  • Ron Weasley
  • Hermione Granger
  • Ginny Weasley
  • Neville Longbottom
  • Albus Dumbledore
  • Minerva McGonagall
  • Rubeus Hagrid
  • James Potter
  • Lily Potter
  • Sirius Black
  • Remus Lupus
  • Peter Pettigrew
  • Lavender Brown
  • Parvati Patil
  • Seamus Finnigan
  • Dean Thomas
  • Lee Jordan
  • Fred Weasley
  • George Weasley
  • Bill Weasley
  • Charlie Weasley
  • Percy Weasley
  • Katie Bell
  • Angelina Johnson
  • Alicia Spinnet
  • Oliver Wood
  • Colin Creevey
  • James Sirius Potter
  • Rose Granger-Weasley
  • Angelica Cole
  • Ben Cipper
  • Patricia Rakepick
  • Jae Kim
  • Emily Tyler
  • Thorin


Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 25.07.2023

Se disse steder