Beauxbatons

Informationer

Beliggenhed: Pyrenæerne, Frankrig

Beauxbatons er en magisk skole, der ligger i Pyrenæerne i Sydfrankrig. Det er en skole, hvis elevantal er større end Hogwarts, og den er ikke udelukkende for franske elever. Der går også elever fra Belgien, Holland, Spanien, Portugal og Luxembourg. Den sidst kendte forstanderinde var Madame Olympe Maxime.

Selve skolen er et smukt palads, der ligger i et eventyrligt bjergområde, omgivet af haver og springvand. Skolen er over 700 år gammel. Ved juletid er deres spisesal dekoreret med isskulpturer, der ikke er i stand til at smelte, mens de også har skovnymfer til at synge for dem, mens de spiser.
I parken står der en fontæne til ære for Nicolas og Perenelle Flamel, der var med til at opbygge skolen.

Skolen er beskyttet med magi, så mugglere ikke opdager den, ligesom Hogwarts er.
Beauxbatons har ry for at være en skole på samme niveau, hvis ikke højere, end Hogwarts. Der er et stærkt bånd mellem Hogwarts og Beauxbatons, selvom de dog har tradition for at være rivaliserende i Turneringen i Magisk Trekamp. Hogwarts har vundet 63 gange, Beauxbatons 62 gange.

Eleverne på Beauxbatons tager sine U.G.L. eksaminer på sjette år i stedet for femte år.
Skolens symbol er to gyldne krydsede tryllestave, der hver skyder tre stjerner ud. Baggrunden er blå.
Eleverne er iført lyseblå uniformer. Eleverne har foruden tradition for at udvise stor respekt for forstanderen, som de rejser sig op for, når hun kommer ind i et rum, og først sætter sig ned igen, når hun har sat sig.

Skolen bliver i filmene skildret som en pigeskole, men i bøgerne er der referencer til, at der går begge køn på skolen. Den optræder første gang i Harry Potter og Flammernes Pokal, hvor elever fra skolen kommer til Hogwarts i anledning af Trekampsturneringen. To af de mest kendte elever fra skolen er Fleur og Gabrielle Delacour.


Referencer:
Harry Potter og Flammernes Pokal


Opdateret d. 20.07.2023

Se disse steder