Muslingehytten

Informationer

Beliggenhed: Tinworth, Cornwall, England

Muslingehytten blev sandsynligvis bygget i 1970/1980’erne eller før, og er et stort troldmandshus, placeret i udkanten af Tinbjerg, Cornwell i England, direkte ud til kysten. Huset er underlagt Fidelius besværgelsen.
Rundt omkring hele grunden voksede der tætblomstrede hindebæger (Limonium vulgare), og stedet blev beskrevet som værende smukt.

Huset tilhørte på daværende tidspunkt Weasley børnenes tante, som sandsynligvis boede der. Efterfølgende blev det benyttet som sommerhus af Arthur og Molly Weasley, når de skulle på ferie med deres børn, i de yngre år af deres barndom. Efter Bill Weasley og Fleur Delacours bryllup d. 1. august 1997 flyttede de ind, og i midten af 2. Troldmandskrig blev det et skjulested for flere medlemmer af Fønixordenen - bevogtet af Bill Weasley.

Efterfølgende blev Bill og Fleurs børn også en del af husstanden.

Vi hører om Muslingehytten:
Første gang Muslingehytten bliver nævnt, er i Harry Potter og Dødsregalierne, hvor Bill og Fleur flytter ind efter deres bryllup. Herefter hører vi om dette igen, da Ron forlader Harry og Hermione efter et uvenskab og søger tilflugt der. Her opholder han sig i nogle uger, indtil han slutter sig til Harry og Hermione igen i december måned.

Efterfølgende hører vi om Muslingehytten igen, da Dobby transfererer fangerne: Harry Potter, Hermione Granger, Ron Weasley, Dean Thomas, Luna Lovegood og nissen Griphook fra Malfoys herregård (daværende hovedkvarter for Dødsgardisterne) til Muslingehytten. Dobby dør dog her, da Bellatrix Lestrange får kastet en kniv i hjertet på ham, inden han selv når at komme væk. Dobby bliver begravet i slutningen af haven mellem to tætblomstrede hindebægerbuske, og der bliver holdt en mindre begravelse. På den glatte, hvide gravsten bliver der indgraveret: ”Her hviler Dobby, en fri alf.”

I løbet af tiden i Mulingehytten kommer Remus Lupus også og besøger dem, og fortæller at han har fået en søn ved navn Teddy, og at han ønsker, at Harry skal være hans gudfar.

Efter Dobbys begravelse blev stedet også brugt til at planlægge indbruddet i Bellatrix Lestranges bankboks i Gringotts for at få fat i Helga Hufflepuffs pokal - en af de daværende Horcruxer. Harry får Griphook til at hjælpe dem i bytte for Gryffindors sværd.

Referencer:
Harry Potter og Dødsregalierne del 1. (kapitel: 23 og 25).
Harry Potter og Dødsregalierne del 2. (kapitel: 16, 20 og 24).

Opdateret d. 06.05.2020

Se disse steder