Svampe anses hverken som planter eller dyr, da de ikke får deres energi fra sollyset – som planter – eller fra mad – som dyr – men ved at nedbryde organisk materiale, hvad end det er levende eller dødt. De kan til og med nedbryde træ og hårde plantedele, som andre ikke kan nedbryde, og derfor er de essentielle for naturens affaldssystem.

Det antages, at der findes 1,5 millioner svampearter i verdenen. Nogle af arterne er spiselige, mens andre er giftige, endda dødelig giftige.

Almindelig kantarel: Denne svamp kan spises. Den vokser bedst på fattig jordbund med sur jord i forbindelse med træer (oftest bøg, eg, birk og fyr). Svampen er æggegul og med en farvevariation som æggeblommer og har en højde på er ca. 3-10 cm.

Almindelig netbladhat: Denne svamp kan ikke spises, siden den er giftig. Den er en almindelig svamp og vokser derfor i hele Danmark, hvor den kan findes i løv- og nåleskove. Den varierer i farven fra gullig til rødbrun og har et glat eller uregelmæssigt sprukkent mønster.

Grøn fluesvamp: Svampen er dødelig giftig og må derfor ikke spises. Den vokser på en næringsrig jordbund i løvskove. Hattens farve kan variere fra gulgrøn til olivengrøn, mens stokken er hvid.

Karl Johan: Spiselig rørhat: Denne svamp hedder Spiselig rørhat, men er bedre kendt som Karl Johan. Den er almindelig at finde i løv- og nåleskove og især på mager bund. Den kan blive meget stor, hvorfor dens hat normalt er 2-20 cm i diameter.

Rød fluesvamp: Svampen er giftig og må derfor ikke spises. Den vokser i løv- og nåleskov, især på mager bund. Rød fluesvamp er en stor og kraftig fluesvamp med en karakteristisk rød hat med hvide pletter.

Stor trompetsvamp: Denne svamp kan spises og vokser i ældre løvskov – mest under eg og bøg. Den vokser på kalkholdig, leret jord mellem mosser og vissent løv. Man kan finde dem i gråsort til mørkebrun farver. Derudover kan den minde om en trompet i udseendet grundet sin karakteristiske, dybe tragtform og en kruset hatrand.

Oprettet d. 02.03.2019.