Gælletang

Informationer

Farve: Grågrøn
Voksesteder: Saltvand
Magisk/ikke-magisk: Magisk
Anvendelse: Giver svømmehud og gæller, så man kan trække vejret under vand. Bruges også i eliksir

Gælletang er en magisk plante, som stammer fra Middelhavet. Planten vokser i saltvand. Det ligner en klump slimede, grågrønne rottehaler. Når man får det i munden vil det være ækelt, slimet og gummiagtigt som en blækspruttes fangarme. Gælletangens virkning føles som en usynlig pude der presses mod næse og mund (FP 26).

Når en heks eller troldmand spiser planten, vil vedkommende få gæller samt svømmehud mellem fingre og tæer, hvilket gør et menneske i stand til at trække vejret under vand, og svømme nemt rundt.
Der er usikkerheder omkring varigheden af gælletangens virkning alt efter, om man benytter det i ferskvand eller saltvand. Dog er varigheden omkring en 1 time i ferskvand.

Harry bruger gælletang i 2. opgave ved Turneringen for Magisk Trekamp, hvilket er noget Dobby giver til ham, efter at have overhørt en samtale mellem Barty Ferm Jr. (forklædt som Alastor Dunder) og Professor McGonagall.

Gælletangens virkning blev først opdaget af Elladora Ketteridge, men senere af Beaumont Marjoribanks, som  fik æren.

Referencer
Harry Potter og Flammernes Pokal

Oprettet d. 11.07.2019

Se disse planter