Natskygge

Informationer

Farve: Stilk – grøn, Blade – hvide, Støvdrager - gule
Voksesteder: Over hele verden
Magisk/ikke-magisk: Ikke-magisk (kendes af både magikere og mugglere)
Anvendelse: Eliksir og medicin

Selve slægten Natskygge (Solanaceae) indebærer en familie på omkring 2700 arter og 98 slægter, som kan findes over hele jordkloden. Natskyggens oprindelige navn kommer fra det gamle latinske af Solanum nigrum, hvilket betyder sort natskygge. Det danske navn natskygge blev en fordanskning fra den tyske betegnelse Nachtschatten, som betyder månesyge, tungsind.

Planten her er en urt eller halvbuske, hvor dens blomsterblade i hvid springer ud i en femkantet form. Dertil har dens støvdrager både lange samt korte støvknapper, som slutter sig sammen i midten af blomsterne i en kegleform med deres gule farve. Stilken til blomsten er intet mindre end lys grøn. Natskyggens saftige frugt skal man være forsigtig omkring da bærret oftest er giftigt.

Magisk anvendelse
Hertil bliver planten Natskygge brugt som ingrediens i eliksirbrygning. Der er endda også blevet fundet flere flasker med indholdet af Natskygge i fornødenhedsrummet.

Muggler-anvendelse
Gennem århundreder har natskyggeslægten været brugt i form af folkemedicin. Dertil ligger også en del overtro hvad angår anvendelse samt indsamlingen af planterne. Den blev fx associeret med hekse og heksekunst i datidens England.

Natskyggen selv har produceret krampelindrende stoffer, og har været dyrket som lægeplante et godt stykke inde i tidens moderne medicinalhistorie. Stoffer som alkaloider, solanin med flere går ind og påvirker nervesystemet gennem en forgiftning som især børn kan blive ramt af.

Opdateret 29.04.2023

Se disse planter