Gurdyrod

Informationer

Farve: Grøn
Magisk/ikke-magisk: Magisk
Anvendelse: Holder angiveligt gylpende plimper på afstand, og bruges som ingrediens i eliksir

Gurdyrod er en plante som ligner et grønt løg, den smager dog ikke særlig godt. Den bliver nævnt i Troldmandsradioen.
Man kunne i 1986 få brochurer på De Tre Koste, hvor man kunne læse om brugen af Gurdyrod.

I Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer køber Neville Longbottom et grønt løg, for at beskytte sig mod basilisken. Selvom flere udpeger, at han ikke er mugglerfødt, og den derfor ikke vil gå efter ham, er han bange, da han ser sig selv som “næsten en fuser”. Det er uvist om det grønne løg var en Gurdyrod.

Luna og Xenophilius Lovegood lavede en te af denne plante med udtræk af gurdyrod. Harry, Ron og Hermione fik lov til at smage denne te, da de besøgte Xenophilius i Harry Potter og Dødsregalierne. Harry syntes at den smagte afskyeligt, nærmest som flydende multismagsbønner med bussemandssmag.

I 1997 rodede Luna Lovegood igennem hendes taske, hvor hun fik Ron til at holde flere af hendes fornødenheder. Heriblandt var en Gurdyrod, som hun lod ham beholde, da hun havde mere end et af slagsen. Senere på året lavede Ron en joke om, at Xenophilius og Luna gav Bill Weasley og Fleur Delacour et livs forbrug af Gurdyrod til deres bryllup.

Referencer
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Oprettet d. 29-05-2022

Se disse planter