Kærlighedseliksirer

Informationer

Farve: Pink
Effekt: Får en til at blive betaget af hvem end der har givet en eliksiren
Sværhedsgrad: Avanceret
Bryggetid: Varierer

Altid anvendte ingredienser

  • Perlestøv

Andre kendte ingredienser

  • Askevindelæg
  • Pebermynte
  • Pulveriseret Månesten
  • Rosentorne
  • Rosenblade

Ifølge Scorpius Malfoy indeholder kærlighedseliksirer altid perlestøv. Dette er et relativt sjældent stof, især fordi det er temmelig dyrt.

Kærlighedseliksirer er nogle eliksirer, som får indtageret til at blive betaget eller besat af den person, som har givet det til dem. De er kendt for at være stærke og farlige eliksirer. Den mest kraftfulde kærlighedseliksir som findes er Amortentia.

Det skal huskes, at ægte kærlighed ikke kan produceres ved en kærlighedseliksir. Derfor er det også vigtigt at nævne, at effekten af en sådan eliksir ikke er kærlighed, men i stedet anses for at være en besættelse af bryggeren.

Over tid vil virkningen holde op, og man vil derfor være nødt til at indtage eliksiren regelmæssigt for at forblive besat af eliksirens brygger. En enkelt dosis varer op til 24 timer, men dette varierer fra indtagerens vægt, samt den tiltrækningskraft, giveren har til indtageren. Efter eliksiren er holdt op med at virke, vil indtageren kunne huske alt, hvad der er sket, mens vedkommende var påvirket.

Disse er forbudt på Hogwarts, selvom nogle elever alligevel har formået at smugle dem ind. Selv Molly Weasley har prøvet at brygge sådan en eliksir, da hun selv var elev på Hogwarts.

Historisk brug af kærlighedseliksirer
Laverne de Montmorency opfandt en række af forskellige kærlighedseliksirer i 1800-tallet, hvorfor hun også kom på et troldmandskort.

På sit fjerde år fortalte Pansy Parkinson til Rita Rivejern, at hun troede at Hermione Granger var i stand til at brygge en sådan eliksir, og at det skulle være på grund af sådan en eliksir, at Viktor Krum var interesseret i Hermione, og angiveligt også Harry Potter. Rita Rivejern offentliggjorde disse falske beskyldninger i Alt for Heksene. Hun pressede Dumbledore til at undersøge det nærmere.

Fred og George Weasley havde kærlighedseliksirer i deres butik som en del af WonderWitch serien. Da deres produkter blev forbudt på Hogwarts, begyndte de at smugle deres kærlighedseliksirer ind, forklædt som hostesaft og parfume.
Hermione overhørte nogle piger på toilettet snakke om, hvordan de kunne give Harry Potter sådan en eliksir.

Romilda Vane gav Harry Potter en æske med chokolade, som hun havde fyldt med kærlighedseliksir, i et forsøg på at få ham til at spise dem. Men eftersom Harry ikke spiste dem, men blot lod dem ligge i sovesalen, blev de spist af Ron Weasley, som troede at de var en fødselsdagsgave. Han spise halvdelen af chokoladerne, og blev efterfølgende besat af Romilda Vane. Harry tog ham med til Horatio Schnobbevom for at få en modgift.

Dumbledore mistænkte Merope Gåde for at have brugt kærlighedseliksir på Romeo Gåde Senior, for at få ham til at forelske sig i hende.


Referencer
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Halvblodsprinsen

Opdateret d. 02.04.2023

Se disse eliksirer