Byldehelbredelseseliksiren

Informationer

Farve: Blå
Effekt: Kurerer bylder
Sværhedsgrad: Begynder

Ingredienser:

  • Tørrede nælder
  • 6 slangehugtænder
  • 4 hornsnegle
  • 2 pigge fra et hulepindsvin

Fremgangsmåde:

Del 1

  1. Tilføj 6 slangehugtænder til morteren
  2. Knus det til et fint pulver
  3. Tilføj fire målinger af de knuste tænder til din kedel
  4. Opvarm blandingen til 250° C i 10 sekunder
  5. Sving din tryllestav
  6. Lad bryggen stå uberørt i 33-45 minutter

Del 2

  1. Tilføj 4 hornsnegle til din kedel
  2. Tag kedlen af ilden før næste ingrediens tilføjes
  3. Tilsæt 2 pindsvinepigge til kedlen
  4. Rør 5 gange med uret
  5. Sving tryllestaven for at fuldføre eliksiren

Det er meget vigtigt, at man ikke tilføjer sine pindsvinepigge til sin kedel før man har taget kedlen af ilden. Ellers vil det føre til at kogekarret smelter helt. Hvis dette sker risikerer man, at man får væsken ud over sig, og sker dette, vil man få røde brandsår og brandbylder.

Byldehelbredelseseliksiren er blå, og er en kur mod bylder. Det er en eliksir som er på begynder-niveau, og den kurerer alle former for bylder, også selvom de er magisk forårsagede.

Hvis eliksiren er brygget korrekt, vil der stige pink damp op fra kedlen.

Siden det er en simpel eliksir, er det også en af de første eliksirer man lærer på Hogwarts, og altså en eliksir som man allerede lærer på 1. årgang.

Vi hører om den i
Harry Potter og De Vises Sten, hvor Neville Longbottom oplevede at hans kogekar smeltede, og der svulmede røde brandsår op på arme og ben efter han var blevet gennemblødt af væsken. Det viste sig, at han havde tilføjet sine pindsvinepigge til kogekarret, før han havde fjernet den fra ilden. Der brød også brandbylder ud på hans næse, og Seamus Finnegan var nødt til at følge Neville til hospitalsfløjen.

Referencer
Harry Potter og De Vises Sten (kap. 8)

Opdateret d. 26.07.2023

Se disse eliksirer