EVI VALDAINE

Noget af det, jeg elskede allermest som barn, var at sidde alene på mit værelse og lave små rollespil med mine dukker. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg helt naturligt begyndte at skabe replikker og opstille forskellige scenarier, og hvordan jeg fuldstændig blev opslugt af en verden, jeg selv havde kreeret og var herre over. Lige fra folkeskolen til universitetet filmede jeg små ’sketches’ sammen med mine veninder, hvor vi sammen spillede alle mulige humoristiske karakterer – ja, alt fra vampyrer til fulde mænd på den lokale pub. Dette har naturligvis resulteret i mange sjove (og cringe-worthy!) minder, som man kan se tilbage på, men pointen her er, at jeg altid har fundet glæde i – og haft en naturlig evne til – at spille en karakter, leve mig ind i karakterens verden og som følge deraf trække mig tilbage fra hverdagens realiteter. Og det er lige præcis noget af dét, jeg elsker allermest ved at emne på WoP; at jeg kan pleje min fantasifulde, dagdrømmende og måske til tider fjollede personlighed, at jeg kan spille på en karakter, som ikke er mig selv og på den måde leve mig ind i verden, der i min optik er ti gange mere spændende end vores ’virkelige’ liv. At man så ovenikøbet kan spille på en selvopfundet karakter i Harry Potter-universet er jo bare prikken over i’et. Man kan vel sige, at emnerne på WoP tjener som en trøst for min evige ulykkelighed over, at jeg ikke selv modtog et brev fra en magisk skole på min 11-års fødselsdag, og det forestiller jeg mig, at der er mange, der kan nikke genkendende til.

For mig bruges emner til at gå i dybten ved en begivenhed. Det gode ved emner er, at man kan udvikle sin karakter på en helt anden måde end på vægopslag. Her kan man blandt andet forklare hvorfor ens karakter er, som de er eller handler som de gør. Det er virkelig fedt, at man kan spille med andre, hvor man kan gå i dybten med både handlingen og sin karakter. Emner er ofte noget større og vigtigere for min karakter, fordi man kan virkelig mærke hende og lære hende at kende. I emner synes jeg ofte, man arbejder meget mere med hendes karakter end i vægopslag. Og her spiller kroppen også en kæmpe rolle. Gør den noget særligt - kropssproget eller reagerer den som bevist eller ubevidst. Det synes jeg også er fedt at bruge i emner, og så er det jo en del af IG-spil som jo bare generalt er virkelig sjov, når man har gang i det. Og så kan man jo også bruge det til det efterfølgende spil. Så det med at man kan arbejde og udvikle sin karakter i forskellige plots er klart det bedste ved emner for mig.

Jeg kunne sige, at det bedste ved emner er ting som: at man møder nye, spændende mennesker, at man styrker sit venskab eller forhold med folk man i forvejen kender eller sågar, at man øver sine skrivefærdigheder.
Alle tre ting er slet ikke forkerte, men det som jeg mener er det BEDSTE ved emner er: uforudsigeligheden.
Et emne er ligesom en historie, hvor man ikke kender slutningen. Når man begynder at emne med nogen, hvad enten man kender dem eller ej, udfolder der sig en fortælling, der bygger på at man skiftes til at bidrage med noget nyt hele tiden, som kan overraske den anden. De spontane idéer man får og de uforudsigelige drejninger et emne kan tage er det, der gør det hele ekstra sjovt. Og det der gør, at jeg elsker at emne!
Og lad os være ærlige, hvem vil ikke gerne emne med denne flotte og charmerende fyr? ;)

Det bedste ved emner er processen. Jo, historierne og deres udvikling er da fedt - og grunden til at den lille stalker, der er gemt i os (næsten)alle sammen, ikke kan lade vær med liiiige at læse et saftigt indlæg mere - men det er ikke det jeg synes er det bedste. For mig, er den kreative proces bag emnet det bedste. At se billederne for sig af den scene der er lagt; Forme replikker og gestusser, tanker og følelser. Det lyder måske en smule som en cliché, men der er virkelig lagt op til den helt store karakterudvikling gennem emner, og det er både det vigtigste og det bedste for mig, når jeg emner. Der er ikke noget, der er for stort eller for småt til emner. Interne samtaler, drama, fortidsminder og fremtidsdrømme. Alt kan presses ind og blive en del af den karakter, du spiller i emnet. I emneforums er der højt til loftet og åbne vidder; Kun din fantasi sætter grænsen, og det er, for mig, det bedste ved emner.

Det bedste ved emner, er at kunne se udviklingen af både min egen og andres karakter. Jeg kan særligt bruge Brandon som eksempel, da han har rykket sig meget siden jeg først startede med emner med ham. I starten, sagde han nærmest ingenting til andre, og fandt det rigtig svært at have samtaler med fremmede, men nu har han lidt nemmere ved det.





Som sagt; masser af grunde til at emne!...måske vi på et tidspunkt kommer omkring nogle af de andre fede ting man kan lave på WoP?