Her på SoMe-teamet har vi en mission om at udforske World of Potters uddannelser, og derfor fortsætter vores rejse gennem WoP’s nye uddannelser i denne uge med Skolen for Skrivelystne Skribenter. Vi er lige så nysgerrige som alle jer andre, og derfor vil vi undersøge lige præcis hvad du kan glæde dig til ved uddannelserne. Hvad har professoren tænkt, og hvad handler uddannelsens lektioner om? Alt dette og meget mere vil vi finde svaret på i denne serie! Så inden du giver dig i kast med de vidunderlige lektioner, så tag 5 minutter og læs med!

 

I denne uge ser vi som sagt nærmere på Skolen for Skrivelystne Skribenter, som er ledet af den dygtige Ashley Williams! Ashley har masser af erfaring med at skrive, og brænder for at give kærligheden for skrivningen videre til jer brugere. Så har du lyst til at give dig i kast med skrivning, eller er du bare nysgerrig på hvad uddannelsen handler om, er det nu du skal læse med!

 

 

Ashley starter med at fortælle hvorfor hun valgte at ansøge som lærer på Skolen for Skrivelystne Skribenter, og hvilke tanker hun gjorde sig om uddannelsens indhold

Jeg har uden tvivl altid været en super stor fan af at skrive, blandt andet fiktion, men også ting som artikler og andet. Derfor følte jeg i den grad, at Skolen for Skrivelystne Skribenter var lige noget for mig. Jeg havde sådan set også længe gået lidt rundt og overvejet, om jeg mon måske skulle overveje at søge til lærer, hvis en stilling blev åben, dog kunne jeg bare ikke rigtigt se mig selv i de fag, der var. Men så kom uddannelserne, og da jeg så Skolen for Skrivelystne Skribenter, blev jeg først og fremmest ellevild, og derefter startede jeg bare med ansøgningen.

Mens jeg skrev ansøgningen og skulle til at lave mit helt eget pensum, gjorde jeg mig rigtigt mange tanker om, hvordan man kunne lave en skriveskole med lektioner og lign. som ikke bare bliver som en skole, man kan finde i vores IRL verden. Så jeg prøvede virkelig at få skabt så meget Harry Potter og magi ind i det, så det faktisk blev relevant for den magiske verden også.

 

Det næste Ashley fortæller om, er hvordan hun vil sætte sit eget præg på uddannelsen, og hvad hendes visioner og drømme er i forhold til uddannelsen

Jeg tror, at uanset hvad jeg gør, og hvordan jeg gør det, så kommer mit eget præg jo til at være på den. Jeg kommer jo på mange punkter til at forme noget helt nyt, hvilket også giver mig en kæmpe mulighed for at tænke kreativt og egentlig bare være helt fri i det jeg laver, fordi der ikke er så mange ting, der skal tages stilling til. Det hele er noget, der kommer fra min hjerne af, noget som jeg har planlagt, og det synes jeg er mega fedt! Jeg har derfor helt vildt mange visioner for uddannelsen, fordi jeg har så mange billeder af, hvordan de forskellige ting kan gøres, samt hvordan det bliver et sjovt fag at lave lektier i. Det er nok mit hovedmål - at folk vil synes, at det er at sjovt fag at tage. Derfor udtænker jeg mig også en hel række forskellige måder at lave lektier i faget på, hver gang jeg skriver en lektion, for at sikre mig, at man kan vinkle lektien på en eller anden sjov måde!

 

Så bliver der fortalt lidt om uddannelsens opbygning, og specielt de to specialer, som man kan tage efter grundforløbet!

Uddannelsen er jo en skriveuddannelse, som der jo netop står i navnet. Derfor kommer den til at bestå af et grundforløb, og derefter deler den sig i to specialer - journalistik og skribent. Her kan man altså selv vælge, om man vil det ene eller det andet, eller om man bare vælger begge dele! Journalistik-specialet kommer til at berøre forskellige ting, som er alt lige fra hvordan man bedst muligt laver et interview, samt til hvordan en avis/redaktion fungerer. Der er en hel masse sjove ting i det speciale, og sjovt nok åbner det op for en karrierer som journalist! Det andet speciale, skribent-specialet, handler mere om litteratur og fiktion, og her skulle man gerne ende som en rigtig god forfatter, klar til at skrive bøger. Denne del af uddannelsen vil udelukkende bestå af et hav at sjove, underlige og skøre skriveøvelser, som skal udfordre personen bag skærmen, men også selve IG selvet!

 

Herefter løfter Ashley sløret for en lektion hun glæder sig ekstra meget til at læse lektier fra - og som I derude skal glæde jer ekstra meget til at løse!

Af alle de lektioner, som jeg har planlagt, må jeg nok indrømme, at min yndlings er uge 7 i journalistik 1. Denne lektion handler om at være undercover i Ministeriet for Magi, og jeg er sikker på, at der kommer super sjove lektier ud af den lektion!

 

Til sidst fortæller Ashley hvorfor du som elev skal glæde dig til lige præcis Skolen for Skrivelystne Skribenter!

Som elev skal man helt sikkert glæde sig til Skolen for Skrivelystne Skribenter fordi det er en uddannelsen, hvor man virkelig får lov til at udfolde ens kreativitet på en sjov måde! Uddannelsen udfordrer ens eget sprog og måden man skriver på, og derudover vil vigtige emner bliver blandet med både praktiske og sjove lektioner og lektier. Mange af lektionerne byder på flere måder at besvare dem på, og når man laver lektier i uddannelsen vil der være frie måder at håndtere dem på. Derfor kan jeg klart anbefale Skolen for Skrivelystne Skribenter til de kreative og nysgerrige!

 

 

Det lyder som en utrolig spændende uddannelse, hvor man i allerhøjeste grad får udfordret og udviklet sine skrivefærdigheder. Det kan måske endda bruges i emner, hvor du kan bruge dine nye evner til at skrive et fængende startindlæg eller en opdateret baggrundshistorie? Ku fantasien sætter grænser for, hvad du kan bruge uddannelsen til, både IG og OOG, så hop ind og tjek den ud!

 

Har du været inde og prøve nogle af de nye uddannelser endnu? Eller hvilken glæder du dig til at tage når du dimitterer fra Hogwarts?