Det var weekend, og det var den gode af slagsen: Hogsmeade weekend. Douglas var gabende ved at tage tøj på, inden han skulle ned til morgenmaden. Ved siden af stod Otis, der kæmpede med at få sin skolekappe ned over hovedet. Da Otis endelig lykkedes med at få kappen på, puffede han til Douglas, der grinende stod og så på.
Drengene fulgtes ned til morgenmaden. På vejen ned mod Storsalen spurgte Douglas, om Otis ville med til Hogsmeade den følgende eftermiddag. Otis tøvede lidt. “Det kan jeg desværre ikke. Jeg har en helt masse lektier, som jeg skal have lavet.” Douglas fnøs. “Dem kan du lave i morgen. Du skal ikke gå glip af en tur til Hogsmeade!” Otis trak på skulderen og svarede, at han ikke ville lave en masse lektier på hans fødselsdag.
Efter en god stor portion morgenmad ledte Douglas efter Penelope for at høre, om hun ville følges med ham til Hogsmeade. Han foreslog, at de kunne købe en lille fødselsdagsgave til Otis i den lille landsby.
På vejen mod Hogsmeade brainstormede han og Penelope om, hvad de skulle give Otis i gave. “Ej, ikke multismagsbønner! De er virkelig klamme!” udbrød Penelope, da han bragte den idé på banen. Idéer var der masse af, men de to venner havde tydeligvis vidt forskellige idéer om, hvad en god fødselsdagsgave kunne være.
Douglas og Penelope trådte ind i Kandisbaronen. Hylderne var proppet med sukkermus, kedelkager og alverdens slik. De gik rundt i butikken længe, mens de blot kiggede på de overfyldte hylder og borde. “Hvad med en chokoladefrø?” foreslog Douglas endelig. Penelope smilede, “Det tror jeg, at alle kan lide! Er det ikke også noget med, at Otis samler på troldmandskort?”
De blev enige om at købe en chokoladefrø til Otis, og gik derefter på De Tre Koste for at få en ingefærøl at varme sig på.
Da de atter nåede slottet, fik Penelope overrakt chokoladefrøen af Douglas, som mente at hun var den mest kvalificerede til at pakke den ind. Douglas satte i rask gang op mod Ravenclaws opholdsstue, hvor han fandt Otis begravet i bøger og pergamenter. “Det ser hårdt ud,” bemærkede Douglas smilende. Otis nikkede samtykkende og gabte, “Der er alt for meget. Jeg kommer nok alligevel til at sidde med lektier på min fødselsdag.” Han lod opgivende hovedet hvile på en bog og sukkede. Douglas satte sig ned på en stol ved siden af, “Stik mig en fjerpen så hjælper jeg!” Otis smilede taknemmeligt og rakte ham en fjerpen, hvorefter de to drenge gav sig til at læse lektier.