Halløj kære læser, og velkommen til ’World Of Potter – Hvor Venskaber Findes’. Dette opslag kommer fra det fantastiske SoMe-teamet, hvor det er vores mission at dele nogle af de magiske fortællinger, som I går og gemmer på. Mere specifikt kommer det til at handle om, hvordan venskaber, man finder på WoP, kan udvikle sig til relationer uden for skærmen.

Blå: Finnegan
Rød: Nora

Finnegan:

Nora og jeg “mødtes” for snart 4 år siden, på det der engang hed Potterskolen. Jeg havde før været aktiv på PS i et stykke tid, men glemte pludselig alt om det. En dag besluttede jeg mig for, at vende tilbage til hjemmesiden jeg huskede som super dejlig. Og dejlig var den stadig! Dog var den siden sidst, blev lavet frygtelig meget om, og jeg havde slet ikke styr på hvor noget var mere, eller hvordan man gjorde noget som helst. Hvis jeg husker rigtigt, så var Nora på det tidspunkt vejleder på PS, og fra hendes profil så hun ud til at være en, der havde styr på det hele. Så det var selvfølgelig hende jeg skrev til. Det første jeg skrev om, var vidst hjælp til at gøre min profil flot, som jeg var og stadig er en kegle til. (Jeg har givet op på at lære ham det)(Shhh Nora, det behøver de jo ikke at vide). Men Nora var super sød, og fik hjulpet mig virkelig godt i gang med siden igen. Jeg vil faktisk sige, at jeg på en måde kan takke Nora for, at jeg holdt min aktivitet på siden. Efter hun hjalp mig med, at komme godt i gang, stoppede kontakten aldrig. Vi skrev om alverdens ting i den ugle, vi fik hurtigt planlagt en relation og et emne, og vores skype blev også hurtigt udviklet. Fra starten var det allerede der et godt venskab.

Nora:

Lige siden har vi bare skrevet sammen i alle årene, uanset hvilken karakter vi end havde, hvilken relation og faktisk også uanset aktivitet på siden. Det er aldrig sådan at vi skal - eller jeg Nora skal i hvert fald ikke - sidde og tænke over hvad jeg nu skal skrive, det sker bare på en eller anden måde helt automatisk. Det kan både være omkring ting der sker i vores irl liv eller et eller andet emne som vi planlægger mellem vores karaktere. 

Vi kan og vi har snakket om alt i gennem tiderne. Jeg kan skrive til Finn om et eller andet, jeg bare synes er mega træls, og så kan hun på ingen tid få mig til at grine af det i stedet (Fordi jeg er super sjov)(Det kan jeg desværre ikke modsige), eller bare støtte mig i hvad end det nu er. 

Jeg hjælper hende stadig med de profiler, eller retter sagt jeg laver dem for hende, ikke sandt? (...Jo) Og jeg vil næsten vædde med at sige, at vi skriver sammen på skype næsten hver dag. Og så samler vi da også på streaks på snap, vores næste mål er 100 (Vi skal lige nå 50 først..)(Shhh, vi er like tre dage fra at have 50) kan jeg afsløre! 

Derudover er vi også igang med at planlægge at mødes her snarest, Finn skal lige have lidt flere penge først (Jeg er en fattig en). Men egentlig har vi gerne villet mødes i noget tid, vi har bare rent ud sagt aldrig taget os sammen (Fordi vi er så dovne)

Men! Nu tænker i måske, når de er så gode venner, hvad sker der så med deres OOG & IG Relation? - det har Finnegan svaret på:
Det er klart at, som vi blev IRL tættere venner, så blev vores relationer og plots også mere veludviklede og bedre. I starten indrømmer jeg gerne, at vi havde nogle rimelig kedelige relationer, som hurtigt blev opfundet. Vi havde heller ikke rigtig nogle emner faktisk, hvilket var lidt en skam, men det kan vi jo ikke ændre på nu. Det har været svært for Nora og jeg, at finde på nogle ordenlige relationer, fordi der næsten altid har været stor aldersforskel mellem vores karaktere. Men nu hvor vi IRL er blevet meget tættere, så kæmper vi også mere for, at finde på nogle gode ting lige meget alderen. Endte en af os med at skifte karakter, har vi altid informeret hinanden som det første, så vi kunne få det bedste plot i gang. Og med Nora og Finnegan må vi indrømme, at det nok er en af vores bedste relationer vi har haft. (Ja så meget!!)

Jeg synes lige vi skal afrunde med 2 spørgsmål og svar, om da det mødtes, jeg er sikker på jeg ikke er den eneste som er nysgerrig. 
Finnegan, var du nervøs, da du spurgte om hjælp til profilen?

Altså nu er jeg generelt et mennesker, der er ret nervøs angående kontakt til nye mennesker. Men da det jo blot var en side, og man ikke stod foran hinanden, gjorde det mig egentlig ikke så meget. Men jeg er faktisk også super stædig, og vil helst løse ting på min egen måde, og undgå at spørge folk om hjælp. Så jeg havde helst ikke, skrevet til Nora overhovedet, men hellere løst profil problemet selv. Men jeg gav jo så op, og skrev til Nora. Men tænk, hvis jeg havde været alt for stædig, havde Nora og jeg, måske ikke dette venskab i dag.

Nora, hvad tænkte du, da Finnegan spurgte om hjælp med profilen?

Nu kan jeg desværre ikke prale af, at jeg kan huske det helt præcist (Det er Finn, der har den gode hukommelse af os)(Ja jeg husker alt), men jeg er ret sikker på at Finn var den allerførste til at spørge mig om hjælp til profilen. Jeg husker, at jeg blev glad og beæret over, at hun virkelig ville have min hjælp til at lave en profil. Og siden da har jeg da også været utrolig glad for at hun gjorde det, fordi ellers er det jo ikke sikkert at vi ville have det samme venskab. 

Det handler i det hele taget om ikke at være bange for at spørge! Både i forhold til emner, relationer, hjælp til profil eller bare en helt almindelig hyggeugle. De fleste og vist ikke alle på WoP er super søde, og vil hjertens gerne snakke! Hvem ved, måske du finder din soulmate som Finnegan og jeg?

Og med denne sætning, slutte denne rørende historie. Husk at I kan få jeres historie med i sådan et opslag, I skal bare sende en ugle imod gudesmukke Piper Clayton!

Til vi ses igen;