Douglas elskede jul. Og han holdte meget af sin familie, men det var som om de to ting ikke helt gik hånd i hånd. I hvert fald ikke dette år. Hans familie havde valgt at besøge han moster i Frankrig, hvilket var et lidt underligt valg af hans forældre, når nu de godt vidste, at mosteren ejede 24 katte og at Douglas var allergisk over for lige præcis katte. Han gad ærligt talt ikke at skulle sidde og være syg rundt om middagsbordet, fordi de 24 katte levede deres eget liv og var overalt. Så han havde i stedet valgt at blive på Hogwarts samme med Penelope - Og det fortrød han da slet ikke.
Der var godt nok ikke mange tilbage på skolen, men de to hyggede sig. De havde spillet troldmandsskak, hvor han selvfølgelig havde vundet de fleste af gangene, men de havde også haft muligheden for at gå rundt og nyde freden på slottet, mens de udforskede alle gangene.
Douglas havde dog denne formiddag for en stund mistet synet af Penelope, derfor sad han i storsalen for sig selv. Han havde hverken gang i eksperimenter eller noget. Han sad blot og nød det smukke syn af de pyntede grantræer der var blevet placeret i storsalen, mens snefnuggene dalede langsomt fra loftet. De nåede selvfølgelig at forsvinde før de kunne lande på bordene, men effekten var der stadig.
”Doug!” Penelopes bløde stemme hev ham ud af tankerne. Hun satte sig ned ved siden af ham og placerede et stykke pergament foran ham. Hvad havde hun mon nu fundet på, at de skulle? ”Skal vi ikke skrive et brev til Otis? Det lovede vi jo!” Hun lagde en fjerpen ved siden af pergamentet. Ganske rigtigt havde de jo, kort før han tog hjem, lovet ham at sende ham breve. ”Jo, lad os det! Men du skriver.” Svarede Doug hurtigt. Hans skrift var alligevel ikke til at læse, det var Penelopes derimod. Hun nikkede og tog fjerpennen op i sin hånd. ”Start med Kære Otis!” Douglas så eftertænkt som på hende, for at finde ud af, hvad de ellers skulle skrive. ”Vi håber ud har det godt, vi savner dig i hvert fald her på skolen!” Penelope nikkede. ”Det er godt!” det skriver jeg ned. Penelope skrev en masse ned på pergamentet. ”Sådan her?”

Kære Otis,
Vi håber ud har det godt, vi savner dig i hvert fald her på skolen. Hvis du var her, kunne vi tage en sneboldskamp. Forhåbentligt ligger sneen her stadig, når du kommer tilbage. Vi har sendt en lille gave med. Det er ikke meget, men forhåbentligt kan det minde dig om os, dine venner. Nyd nu din jul!
Vi ses til januar.
Kærlig hilsen,
Douglas og Penelope

De blev enige om, at det var godt nok. De lukkede brevet og lagde det i en kuvert. Penelope havde også sørget for at få købt en chokoladefrø til ham, som de kunne sende sammen med brevet som en lille julegave til ham. Sikke meget de havde været igennem hele december. Klædt i en tyk vinterkappe gik Douglas og Penelope sammen op mod ugleriet, for at finde en ugle de kunne sende brevet med. Sneen dalede stadig langsomt fra himlen som den havde gjort de sidste par dage,, men forhåbentligt kunne uglen stadig finde vej.