I denne omgang vil jeg dele med jer, hvad jeg har lavet for at kunne holde lidt mere styr på lektier her på WoP. Det kan virke som noget af en mundfuld for eksempel at skulle tjekke hvor mange lektier man har lavet - og det er mange klik at skulle komme igennem, hvis man skal tjekke alle forløb. Der er for eksempel 85 forløb af 10 ugers varigheder alene i fagene på Hogwarts! Det er mange at skulle ind og manuelt tjekke op man har husket det hele.

Så jeg har lavet et Google Sheets-ark med en tabel. Men det er ikke kun en tabel! Den hjælper også med at udregne, hvor mange lektier der er blevet lavet og hvor mange man mangler, før det hele er udfyldt. Det er ligegyldigt om man har lavet alle lektier eller om man kun har lavet dem hist og pist. Alt tæller stadig med!

EKSEMPEL PÅ TABEL:

Hvad det her "excel"ark også kan, er, at den har følgende oversigt med, hvor den automatisk optæller, hvad der er blevet indtastet i den store tabel. Her kan man se en oversigt over, hvor meget man har nået og hvor meget man mangler. Både i tal, men også visuelt. Den tæller både Hogwarts lektier og uddannelser.
Er man emblem-hunter, så kan den også hjælpe med at holde styr på ens fremskridt før man kan få emblemet; "Indsend alle lektier i alle fag"!


POINT UDREGNER
Uanset hvor mange lektier man har lavet, kan det være rart indimellem at vide - hvor mange point var det egentlig jeg tjente på at lave lektier? Og hvor mange gange har jeg måske faktisk bare været heldig i Peeves?

Sheets-arket har også en point udregner:

På samme måde som før, bruger denne del også den store tabel. Der er dog en lille forskel. Denne gang skal man skrive den karakter, som man har fået for lektien ind i stedet for. Så man kan skrive det som "Fremragende" eller blot et "F". Point-udregneren regner både for data indtastet under Hogwarts og Uddannelser.

Eksempel


Point udregneren udregner både optjente point og galleoner. Man kan manuelt indtaste, hvor mange lektier man har rettet, så vil for disse også blive udregnet hvor mange point og galleoner, som man har optjent efter at have været flittig som lektie-retter!

Excel-arket er til rådighed for alle. Det kan downloades som en fil under "Fil" eller der kan gemmes en kopi, hvis man er logget ind på en google-konto. Der kan man blot gå op i "Fil", og dernæst "Lav en kopi", hvor man så har sin helt egen udgave af filen, som man kan skrive lige så meget man vil i.

Du kan finde sheets-arket HER

Konceptet med et regneark til sine lektier er selvfølgelig ikke nyt og helt sikkert benyttet før! Måske bruger du det allerede selv? Eller er inspireret til det nu? Hvordan holder DU styr på dine lektier?

CJ BENTLEY