Rowan, Hvordan startede det hele?

Jeg er sådan stadigvæk en lille smule ny, i forhold til mange andre her inde. Jeg oprettede min første bruger for nu lidt over et halv år siden. Jeg synes jo så at der var rigtig mange nice mennesker her på siden, og især hende der Agnes fangede mit blik. Som en lille newbie jeg var, skrev jeg så en ugle til hende, og hun havde lyst til en relation, efter vi havde skrevet til på et opslag. Hun var meget venlig mod mig, og jeg forstår egentlig ikke rigtigt i dag, hvor at hun blev ved med at skrive med mig, ahaha. Så efter vi havde skrevet noget mere sammen, spurgte jeg så, om hun kunne have lyst til at få kontakt udenfor wop, så vi fik hinanden på messenger. Vi skrev egentlig ikke så meget sammen dér men mere og mere her inde.

Så udvekslede vi også skype, hvor vi hurtigt nåede at skrive, inden hun addede mig til en samtale, med en masse andre mennesker. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige, så jeg lod bare vær med at sige noget. Jeg havde ikke rigtig skrevet med nogle af de andre, så jeg kendte dem ikke. Til sidst var det så kun mig og hende, og senere fortalte hun så, at jeg bare begyndte at tale mega meget derefter. Vi begyndte så at skrive en hel del mere sammen, og begyndte også at snakke meget mere sammen. Vi besluttede os så for at mødes her i ferien, også selvom at vi kun havde kendt hinanden i sådan cirka tre måneder. Jeg bestilte så tog billet og alt muligt, så jeg tog fra jydelandet ned til det der Fyn. Hun kom og hentede mig på stationen, og vi var så bare hjemme ved hende lidt. Så tog vi bare ind i biografen, hvilket var super hyggeligt. Jeg sov også ved hende der, fordi ellers ville det have været en noget kort tur. Jeg havde aldrig rigtige mødt nogen, som jeg kun havde snakket med på nettet før, men det var en virkelig positiv oplevelse.

Aha, hvad med dit synsvinkel, Paislee?

Det hele startede vel for godt og vel et halvt år siden, hvor jeg stødte på en ny bruger, som dengang hed Evelyn. Hun havde skrevet på min anden brugers væg, som dengang hed Agnes, og vi fik snakket kort sammen igennem et vægopslag. Et par dage senere, modtog jeg så en ugle fra hende, hvori hun spurgte om en relation. Vi begyndte derfra langsomt at skrive mere og mere over ugle, og det gjorde mig faktisk en smule stolt at skrive med hende. Hun var ret så forvirret i starten, og mig som på det tidspunkt lige havde fået mit vejlederjob var utrolig glad for, at jeg nu havde muligheden for at hjælpe en ny i gang. Der gik dog ikke længe før jeg faktisk virkelig begyndte at nyde at skrive med hende, og det var så kort efter at hun spurgte, om vi ikke skulle udveksle facebook. Det gjorde vi så, men snakken blev ikke rigtigt oftere efter det - vi skrev ligesom bare sammen, når vi lige følte for det. Den dag jeg dog virkelig føler, at det hele faktisk startede, var da jeg spurgte hende, om hun ikke kunne have lyst til at være med i et skypeopkald. Jeg var sådan like, kun en halv time før begyndt at skype med to andre herinde fra. Normalt er jeg en enormt genert person, som ikke ligefrem taler specielt meget når jeg først møder folk, men af en eller anden mærkelig grund var det SÅ naturligt for mig, at snakke med disse to andre personer, over skype. Så jeg tilføjede hende til skypeopkaldet, og puha.. Det var, tja, specielt! Hun sad ligesom kun akavet og lyttede til hvad vi andre snakkede om, og når hun så endelig sagde noget kunne vi knap nok høre hende, fordi hendes mikrofon var så lav. Men så, da de to andre piger som vi sad og snakkede med lige skulle noget, var vi jo ligesom alene i opkaldet, og der gik det sku bare mærkeligt til. Hun begyndte nemlig bare at plapre derudaf, og var bare sådan "nååååh, skal du ikke lige se min Harry Potter kuffert?" og jeg sad bare der dybt chokeret over, at hun faktisk kunne snakke. Og fra den dag af, begyndte vi ligesom bare at snakke mere og mere sammen, og tja, til sidst så blev det ligesom ikke så mærkeligt, når hun snakkede.

Hvordan er det så i dag, Paislee?

I dag snakker vi meget sammen, nærmest hver dag. Nogle gange skriver vi blot, mens vi andre skyper i flere timer i strej. Jeg ser hende virkelig, som en af mine tætte og gode venner, og som en jeg ligesom bare kan sige en helt masse ragelse til, og så vide at det ikke kommere videre til andre - for yes, det sker ret tit. Vi har efterhånden fået dannet nogle ret så gode interne jokes, hvis du altså spørger mig, for vil vil sku forever være de mest noice hotlinger på hele menne joskernes jord! Hun er personen som har gjort mig dødeligt obsessed med Troye Sivan, tøsen der altid gider mig, eller ihvertfald er dejlig nok til at lade som om hun gider mig, efter en lang dag, og mest af alt bare en skide hamrende dejlig person!

Vi skal her i efterårsferien ses, hvilket jeg glæder mig sindssygt meget til. Jeg er i det hele taget bare utrolig glad for at jeg har fundet en person, som jeg klinger så godt med, både face to face, men også over skype og tekst. Det kan jeg ikke takke nok for!

Hvad med dig, Rowan, hvordan er jeres forhold i dag?

I dag snakker vi stadigvæk super meget sammen - nærmest hver eneste dag. Jeg skal til Odense igen til hpf, og der skal jeg så bo ved hende de dage, sammen med en anden her inde fra. Jeg er super taknemmelig for at kunne møde sådan en skøn person inde på denne hjemmeside. Vi er blevet så gode venner så hurtigt, og jeg er så glad for, at kunne have en ven at snakke med, hvis andre bliver lidt for nederen.

Uha, et skørt venskab de 2 skønlinger har fundet på WoP. Mange andre har sin egen historie, og den kan du få skrevet om, her på bloggen. Du skal bare sende en ugle mod Niana Bennett, og kan sige, at vi elsker jeres venskabshistorier!

Til vi ses igen,