Kære Woppere!
Du har sikkert opdaget at plotteamet kører et skønt plot for tiden, Danser med Magi. Men man kan ikke få for meget magisk dans, vel?
Faktisk har Evanna Lynch, som spiller Luna Lovegood, deltaget i den amerikanske udgave af Vild med Dans, Dancing with the Stars. Hun deltog i programmets 27. sæson, som blev vist i 2018. Og faktisk kom hun på *trommehvirvel* 3. PLADSEN! Det var et smukt syn! Du længes sikkert efter at se hendes smukke kjoler og høre hvad hun dansede til, så lad os hoppe videre til det I alle venter på!

Første program
Evanna dansede med den professionelle danser Keo Motsepe. Deres første dans var en foxtrot, som de (meget passende) dansede til sangen “Do You Believe in Magic?”

 

 

Andet program
Andet program stod i latindansenes tegn, og derfor skulle Evanna og Keo danse en Samba og en Jive. Sambaen dansede de til “Can’t Touch It” og jiven til “Heat Wave”
Tjek lige de rekvisitter ud de har på scenen under dansen… En helt campingvogn!

 

 

Tredje program
I det tredje program skulle Evanna og Keo danse Wienervals, og de dansede til HEDWIG’S THEME! Der sprang vores små potterhjerter lige et slag over! Før de dansede blev der vist et indslag, hvor Evanna fortæller hvordan Harry Potter ændrede hendes liv - jeg vil helt klart anbefale dig at se videoen på YouTube, hvis du har 3 minutter til overs!
Læg mærke til den flotte, Ravenclaw blå kjole hun har på!

 

 

Fjerde program
I 4. program skulle deres danses salsa. Dette klarede Evanna og Keo naturligvis også flot, men desværre var de for første gang i fare denne aften :( De dansede (igen, meget apropos) til sangen “Black Magic”! Heldigvis kom de videre!

 

 

Femte program
Så blev det tid til Jazz-musik! Her skulle Evanna og Keo danse til “When Will My Life Begin”. Denne dans er ret sjov at se, da de har et Rapunzel-tema! Alt lige fra håret til Rapunzels tårn er med i koreografien!

 

 

Sjette program
Vi er ved at være kommet langt nu, mine venner! I program 6 skulle der danses Tango, hvilket de dansede til sangen “Disturbia”. Det er en meget kraftfuld dans, som også helt klart er et kig værd!

 

 

Syvende program
Så er vi nået til program 7, og her skulle alle par danse 2 danse hver. Evanna og Keo dansede en rumba til “Every Little Thing”, og derudover var de med i en gruppedans til “9 to 5”. Her var parret desværre også i farezonen, men kom heldigvis videre til semifinalen!

 

 

Ottende program
Vi er i semifinalen! Også her skulle der danses 2 danse, nemlig en moderne dans til sangen “Stand Up for Something” og en foxtrot (ligesom deres allerførste dans) til sangen “Rewrite the Stars”. Parret gik uden besvær videre til finalen!

 

 

Niende program
Evanna og Keo kom i finalen!! Her skulle de (endnu en gang) danse deres tango til “Disturbia” og en Freestyle til sangen “It’s Oh So Quiet”. De fik topkarakter for begge danse, men desværre var seerne ikke med dem, og de landede derfor på en 3. plads! Begge dansene er dog smukke, så tag et kig!

 

 

Det var alt, vi havde til jer idag! Husk husk husk at deltage i plottet! Det er smadder hyggeligt, og endnu bedre når du leger med! Måske får du endda lidt inspiration af at kigge på videoer fra Dancing with the Stars om lidt ;)
Vi glæder os til at se dine dancemoves på dansegulvet!