Ihh, hvor har det været spændende at være ude og lede efter en masse nye trends, som bevæger sig i det her fantastiske community. Det har været meget spændende at følge med i mange af jer allesammens vægge og emner, for at kunne finde ud af, hvad der bevæger sig. Så skal vi ikke kigge på nogle af de fede trends der er pt.?
Blodfanatisme - Kommer & går
Som vi alle kan elske & hade på samme tid, kommer der i bølger en flok blodfanatiske brugere til, som giver noget sjovt at spille på. Nemlig en lille udfordring i forhold til det at være mugglerfødt. Det er altid sjovt at se, hvor længe blodfanatismen bliver hængende, men vi må alle erkende, at der er et friskt pust hver gang en blodfanatist springer ind på WoP. Det giver et friskt pust, til en hverdag hvor mange elsker hinanden på kryds og tværs, så en "skæv" karakter er ALTID fantastisk.
LGBTQ+ par - En ægte vinder
Enhver med en kvindelig karakter har på et eller andet tidspunkt tænkt "Ham der, han er møg lækker. Ham kunne jeg godt score." Blot for at komme ind på profil og finde ud af, at det kunne man altså ikke fordi han er sat af til anden side. Hvem kan hade et lækker sæt mænd sammen? Det er jo Powercouples. Vi ved alle at der findes mænd nok på siden, men mange er jo i et homoseksuelt par.
Årgangsbølgerne - En tilbagevendende trend
Denne her er en ægte klassiker. Vi kender det alle. Vi sidder og er i gang med noget spændende på siden og WUPTI, så er der fyldt med nye elever i chatten. Det er skønt, for man ved bare, at der kommer gang i en masse nye profiler, og der kommer til at være en masse nye at spille med. Hvem elsker ikke at have en frisk ny førsteårs? Eller måske at springe på en årgang som allerede er aktive med hinanden? Det virker i hvert fald som noget tilbagevendende, at der kommer nye profiler til i hopetal en gang i mellem, det er SKØNT!
Favoritjobs - Healere & Aurorer
Hvis man kigger på sidens fordeling af arbejdssteder, så findes der flest Healere & Aurorer, fuldt forståeligt, for hvem vil ikke gerne være dagligdagens helt? Men vidste I godt, at der også findes andre fantastiske stillinger, hvor der virkelig mangler en masse? Hvad med dragepassere, eller ugletrænere? Hvem elsker ikke at springe rammerne og prøve noget nyt? Det er nemlig altid sjovt at spille med nogle som finder på noget sjovt at lave, fordi det giver nye muligheder. En regnbue af palette af ting man kan være!
Til vi ses igen
Isabella Princess Wagner