SoMe-TEAMET FORUDSER FREMTIDEN
Er du ligesom mig en af dem, der godt kan lide at holde sig opdateret og være på forkant med de nye trends? Og vil du gerne vide hvad det næste bliver inden for Harry Potter-fandomen? Så er du hermed kommet til det rette sted!
Som et nyt tiltag her på bloggen vil jeg (sammen med resten af SoMe-teamet) tage et kig i krystalkuglen og komme med forudsigelser om alt, hvad der rører sig både i Harry Potter-universet og her på World of Potter, og vi har allerede spottet det, som vil optage os mest i den kommende tid.
HARRY POTTER-UNIVERSET
Vi vil snakke om... Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore! Udover at det er tredje film i Fantastic Beasts-franchisen, så er præmieren også et symbol på, at biograferne for alvor er åbnet op igen. Findes der en bedre måde at fejre det på end en genforening med Newt Scamander og resten af holdet, mens vi kan begrave hånden i en kæmpe bøtte popcorn? Det tror vi ikke!
Det vil blive in... at efterligne den yngre Albus Dumbledores stil. Når filmen får præmiere (helt præcist den 7. april 2022), så forudsiger vi, at fans vil begynde at stjæle Dumbledores look. Var der nogen, der sagde stilikon? Som Kingo Sjækelbolt engang sagde: "Dumbledore's got style!"
Psst, vil du stjæle stilen? Med en grå strikvest og en hvid skjorte eller langærmet t-shirt under kan du nemt kreere din egen version af Jude Laws Dumbledore. Eventuelt sammensæt det med et fint sølvarmbånd som accessorie og du har et fuldendt look!
WORLD OF POTTER
Vi vil have det sjovt med... at hive kollegiepokalen hjem! Påskeferien er lige på trapperne og de mange fridage er en oplagt chance for at få rettet og skrevet en masse lektier. Der vil være god stemning på chatten, mens vi alle knokler løs for at hjælpe vores kollegie med at vinde pokalen dette skoleår. Vi forudsiger dog også, at en hel del af os vil lide af skrivekrampe på grund af alt det ekstra arbejde. Så pas på!
Vi vil bruge vores tid... udendørs - især Hogwarts' udendørsarealer forudsiger vi bliver det helt store sted at emne. Med foråret lige rundt om hjørnet vil det være oplagt at bevæge sig uden for slottets mure og nyde en gåtur i det gode vejr. For 8+'erne forudsiger vi, at Hogsmeades gader vil være STEDET at befinde sig i den kommende tid.
Er der en eller flere af trendsene, som du vil hoppe på? Så fortæl os det gerne i en kommentar nedenunder, så vi alle kan blive inspireret!
Indtil vi ses igen,
Madeleine Marshall