Sidder du en aften og tænker “Jeg kunne egentlig godt gå lidt mere i detalje med min karakters baggrund…” så har jeg her muligvis nogle bud på hvad du kan gøre!
STAMTRÆER
FAMILYECHO:
På denne hjemmeside kan du skabe dig et stamtræ hvor du kan skrive alt ind fra Fødselsdag, arbejde og interesser, for den enkelte. Det gode ved denne, er at du blot kan dele et link til stamtræet og så kan folk gå ind og læse alle de fede detaljer du har tilføjet til sin familie!
Hvis du derimod er til noget der er mere visuelt flot, så er denne måske mere for dig:
MYHERITAGE fungere på mange måder ligesom den anden, men har den fordel at du kan lave et “udprint” (PDF) som kan være yderst nydeligt at se på (her er et eksempel fra mit eget)
Begge hjemmesider kræver at man opretter sig, og de fungere begge rigtig godt. Jeg vil dog sige at FamilyEcho er nemmere at gå til i starten, end MyHeritage.
Du kan sætte alt på som du ønsker, lige fra eks’er, forlovede, børn, børnebørn...hvad end du nu lige skulle stå med i din familie.
HJEM ER HVOR…..ja hvor?
Er det der med hvordan din karakters hjem er, lidt svævende og det ændrer sig måske fra emne til emne, eller er svært at forklare for folk. For hvordan er det nu liiige at rummene er placeret i forhold til hinanden? To ting der kan bryde denne væg af problemer ned er følgende!
EPLANS
På denne hjemmeside kan du gå ind og vælge hvor mange soveværelser, badeværelser, etager osv der skal være. Du kan også vælge stil på hjemmet, så du selv kan vælge om huset mere skal ligne Malfoys hjem eller Vindelhuset! Og der er utroligt mange muligheder at vælge mellem!
Men måske du mere er til selv at lave tingene?
ROOMSKETCHERS er en hjemmeside hvor du selv kan tegne din plantegning! og ‘indrette’ den, hvis du ønsker. Du kan vælge gulv, hvad farve væggene har, hvordan sengen er og hvilke vinduer og døre der er deri! Dette tager en del længere tid, men du kan til gengæld få hjemmet præcis som du ønsker!
Men hvad så hvis du allerede har alle de ting på plads? Du VED at din karakter har det værelse der vender ud mod vandet og at væggene er sorte med stjerner og du er allerede klar over at tipoldefar døde i en slagsmål med en trold på en bar i USA! Det du ønsker at gå i dybden med er de mere små spørgsmål!Så her har jeg en kort liste over ting du kan overveje til profilen:
DE SMÅ TING
Allergier
Gangart (går han/hun selvsikkert? måske lidt sammensunket?)
Modermærker
Mest besværlige besværgelse
Største magiske fejl lavet (måske du ville lave en omgang kylling i karry, men i stedet begyndte kyllingen at danse tap dans? ups)
Tøjstil og måden det bliver båret (Alle kan sige de går i jakkesæt, men hvordan er lige DIT jakkesæt? nystrøget? lidt krøllet? for kort i ærmerne? afvasket?)
Dyreste ejendel
Mest værdifulde ejendel
Håndskrift
Så gå endelig amok her i weekenden! For hittet ud af alt muligt om din karakter, og hvem ved, måske du kommer frem til noget du ikke troede? God skrivelyst!
pssst... Alle nævnte hjemmesider her er gratis at oprette sig på!
https://www.roomsketcher.dk/
https://www.eplans.com/ (kræver ingen bruger. Som den eneste)
https://www.myheritage.dk/ (her er der også mulighed for at downloade, men det er ikke nødvendigt!)
https://www.familyecho.com/#