Otis var hjemme. Hans hjem var fortryllende. Han boede i Macclesfield, i et område med rig natur. Familien havde en mark hvor der gik heste og får, og de havde en hel flok næsler, som kom og gik, som det passede dem. I et stort drivhus i baghaven groede en masse magiske planter og urter, som hans forældre brugte i deres arbejde. Hans familie gik meget op i healing, botanik og eliksirer. Hans mor var healer på skt. Mungos mens hans far fremstillede eliksirer til brug på Hospitalet. I deres fritid brugte de ligeledes meget tid på spådom og alternativ magi, hvilket også kunne ses på de mange krystaller og urter rundt omkring i huset.
Nu var det juleaftensdag, og han nød det i fulde drag. De sidste to dage havde han tilbragt med sin familie, og han havde nydt hvert øjeblik. Han delte værelse med sin lillesøster og de havde snakket til langt ud på natten. Der var så meget at fortælle, og hun var meget nysgerrig, fordi hun skulle starte på Hogwarts året efter. Dagtimerne blev brugt i stuen foran pejsen med hele familien samlet. Igår havde de pyntet juletræet, som stod og glitrede i ildens skær. Otis havde hjulpet med at pynte juletræet med magiske guldbobler. De havde lært besværgelsen på 2. årgang, og han elskede at lave dem sammen med sin mor. han søster så beundrende til, og Otis glædede sig allerede til den dag, de kunne gøre det alle 3 i fællesskab.
Pludselig fløj en velkendt ugle ind ad vinduet og landede foran Otis. Det var Doug’s ugle. Han tog overrasket brevet fra den, og strøg den over vingerne. Hans mor så spørgende på ham, for han plejede ikke at få post, når han var hjemme i ferien. “Det er fra min… ven” sagde han eftertænksomt, og så sine forældre sende glade smil til hinanden. Han læste hurtigt brevet, som viste sig at være fra både Doug og Penny. Han mærkede en varm glæde sprede sig indeni. De havde endda sendt en chokoladefrø til ham! For første gang siden han var startet på Hogwarts følte han sig som en del af en rigtig, ligeværdig vennegruppe, og han glædede sig faktisk til at komme tilbage efter ferien. En følelse han aldrig havde haft før. Han smilede i hele hovedet. “Hvad så Otis?” spurgte hans far, og han rystede bare smilende på hovedet. “De ønsker mig bare glædelig jul”, sagde han, og fiskede blæk og pergament frem, for at sende et svar tilbage.
Da han havde svaret på brevet var det ved at være tid til at spise. Der duftede lækkert af julemad, selvom det egentlig først var imorgen det var rigtig jul. De snakkede og lo ved aftensmaden, og Otis kunne ikke lade være med at sende en tanke til Douglas og Penelope. Hvad mon de lavede nu? I sit stille sind tænkte han, at han gerne ville holde jul med dem på Hogwarts året efter, men for nu ville han bare nyde julen med sin familie. Hans far løftede glasset, og de andre gjorde det samme, så de ramte hinanden med en klirren. “Glædelig jul!” sagde de i kor.