RELATIONSHJØRNET
Med William Acheron & Ava Fraser
April måned byder på en solrig weekend og endnu en ny relation at lære at kende! For hvilken bedre måde at bruge sin søndag, end at læse lidt om to skønne brugere her fra siden, og høre lidt mere om hvordan deres relation har udviklet sig?

Jeg har haft fornøjelsen af at snakke med Ava Fraser og William Acheron for at høre lidt mere omkring tankerne bag deres karakterer og relation!
1.
Lad os starte med begyndelsen! Hvordan fandt I på relationen? (OOG)
Det er egentlig en der har udviklet sig over lang tid. For hver gang vi lavede et emne eller et vægopslag, så blev der tilføjet mere dybde og historie til vores relation. Jeg kan faktisk næsten ikke huske, hvordan den startede - den er 18 IG år gammel.
Ja, som Aves siger, den har virkelig udviklet sig over rigtig lang tid! Vi har aldrig rigtig aftalt den som sådan… ikke af hvad jeg husker i hvert fald! Jeg tror bare de endte med at snakke sammen, også tog det ene lidt det andet! Og nu er den bare et sted, hvor man ikke rigtig kan slippe den igen.
2.
vad var jeres første indtryk af hinanden?
Hun var lækker og interessant. Jeg tror ikke der er så meget andet at sige.
Lidt yngre end mig, men utrolig attraktiv og ikke mindst spændende.
3.
Er der et minde, der har en særlig betydning for jer?
Jeg tror det vigtigste minde for mig, er dengang Ava hentede mig hjem fra grotten i junglen. Havde det ikke været for hende, så var jeg ikke kommet hjem. Mindet er ikke fyldt med en masse positivitet og glæde. Men det er et minde om, at hun står der, også selvom det ender med at koste hende både blod, sved og tårer i sidste ende.
Det er faktisk et minde, der virkelig har en særlig betydning, ja. Jeg tror det var der, at jeg også indså, hvor meget William egentlig betød for mig. Det var ikke bare et gammelt forhold eller et overfladisk venskab. Han var og er min familie, som jeg på ingen måde vil være foruden - koste hvad det vil.
4.
Hvordan tror I at jeres forhold ser ud om 5 år?
Jeg tror ikke der er den store forskel. Vi bliver ældre, og det gør selvfølgelig en masse ting. Men loyaliteten og venskabet har stået igennem alt det overhovedet kan udsættes for. Jeg tror ikke der er noget, som kan skille os ad, eller ændre på tingene mellem os.
Jeg er helt enig. Jeg tror vi står samme sted som nu. Vores venskab er blevet testet utallige gange og det har kun gjort det stærkere. Så jeg er helt enig i, hvad William siger: intet kan skille os ad.
5.
Hvordan ville jeres liv se ud, hvis I aldrig havde mødt hinanden?
Jeg tror det havde været kedeligere… men på den anden side, så var jeg også blevet skånet for en masse drama. I sidste ende vil jeg dog ikke være hende foruden. Hun har haft en enorm positiv indvirkning på mit liv.
Mit liv havde været utrolig uinteressant og roligt. Jeg ville hade det. William har været med til at give mig spænding, udfordring, eventyr og samtidig formet mig som den jeg er i dag. Han har været med til at gøre mig stærk og til den selvstændige kvinde jeg er i dag. Et liv uden William Acheron ville ikke have været værd at leve.
Hvis I skulle finde den anden i zoo...
Hvis William var et dyr ville han være en ravn Fordi han er opmærksom på alt og alle og altid dukker op, når man har brug for det.
Hvis Ava var et dyr ville hun være en border collie fordi (Nu bliver jeg lidt fløde) Alle synes hun er mega sød, hun er hammer klog, fjollet og elskværdig. Når hun arbejder på noget, så bliver det virkelig arbejdet igennem.
Og med det sagt runder vi af for denne måneds udgave af Relationshjørnet! Mange tak til Ava og William for at dele deres skønne relation med os!

Kunne I tænke jer at dele historien bag jeres venskab med os? Så skriv endelig til et af de søde brombær på SoMe teamet!


Benedict Wilde