Tvillinger, fest livet og dårlig pizza
Halli halløj og velkommen til dette blogindlæg! ”World of Potter – Hvor venskaber findes” er en So-Me blogserie, hvor vi sætter spotlight på alle de fantastiske venskaber, der findes (og bliver skabt) her på WoP.
Denne gang skal det handle om de to skønne brugere, Piper Clayton og Hannah Benedict!


Piper: Rød
Hannah: Blå

Så Hannah, hvordan mødte du egentlig Piper OOG?
Mig og Piper mødte hinanden på det daværende Potterskolen, der er forgænger for World of Potter (Med alle de gode minder) (Intet andet end gode minder. Det var tider!). Den gang var hun 12 og jeg selv 17. Der beviste det bare, at venskab i grunden ikke har nogen alder (Ja for søren, vi sætter et godt eksempel!!) (Man kan være så fræk og spørge, har vi nogensinde ikke sat et godt eksempel? ;D). Vi mødtes igennem en fyr derinde der hed Kostas, som vi begge havde en nær relation IG med og på den måde kom vi til at snakke. Jeg kan huske, at jeg troede Piper var meget ældre og delte derfor glædeligt ud af det ungdommelig fest liv, og først efter nogen måned, gik det op for mig hun ikke engang var teenagere endnu (Det seriøst endnu min favoritting, når jeg tænker tilbage til de mange gange jeg har siddet og måbet over Hannahs historier, fordi hun var så meget ældre) (Nogen gange burde jeg måske lige at have tænkt, men hvad pokker, du er da stadig et helt menneske). Men Piper har altid været enormt moden af hendes alder, så på trods af de seks år, gjorde det intet ved vores venskab. Det har vi siden moret os meget over. Efter vi havde kendt hinanden i kort tid, valgte vi at lave nye karakter og lave et tvilling par. (Skønne, skønne tvillinger årh) (Og nogen hystader uden lige. Jeg savner dem nogen gange!). I og med vi fik sådan en nær IG relation, og vi skulle planlægge meget, samt vores karakter var så afhængig af hinanden, blev vores relation til hinanden i virkeligheden også forstærket. Vi blev enormt tætte og det blev starten på et venskab der nu her holdt i gode fem år. (5 år bestående af mig der glemmer at svare beskeder og dig der minder mig om, at jeg skal svare på dine beskeder. Jeg ville ikke bytte det for noget) (Me niether, udover du måske bliver bedre til at svare, høhø).

Efter at have mødt hinanden gennem Potterskolen, mødte Piper og Hannah også hinanden udenfor skærmen.


Hvordan mødte I så hinanden i virkeligheden, Piper?
Første gang, vi mødte hinanden i virkeligheden, var faktisk til HPF. Jeg havde brugt dagen sammen med nogle andre mennesker og senere hen på eftermiddagen dukkede Hannah op nærmest ud af det blå, hvilket førte til et stort kram. (Jeg kan huske jeg var så nervøs, at jeg rystede helt, fordi der var så mange mennesker, haha) (Okay, det kunne man så bare overhoved ikke se, du så helt fin ud). Siden vi har kendt hinanden så længe, har det flere gange kommet op at vi godt kunne tænke os at mødes, men vi fik aldrig gjort noget seriøst ud af det. Så det var helt sikkert en enormt skøn overraskelse, endelig at få lov til at gå og snakke sammen i virkeligheden. For mig føltes samtalen enormt naturlig, det var som at snakke med en ven man altid havde kendt, fordi vi netop kendte hinanden så godt. (Enig, det var virkelig som om vi havde været sammen dagen inden) (Vi har sikkert siddet og snakket dagen inden, så det måtte nærmest føltes sådan). Aftenen var derfor virkelig skøn, fordi vi endte med at gå rundt og grine hele aftenen og endte med at spise enormt dårlig pizza sent om natten i Odense. (Den var virkelig, virkelig ikke særlig god... Hvad pokker tænkte vi på? Men der kom sjove snaps ud af den pizza og pizzastedet ;D) (Dem har jeg stadig og hvis jeg mangler opmuntring så kan de sørme stadig bruges!!). Siden da har vi ses, hvor vi sidste gang havde planlagt en travl weekend, hvor vi skulle ud og opleve en masse, men det endte med at vi lå under samme dyne på en madras, mens vi så Hunger Games og fangirlede over Sam Claflin. (Det var den bedste weekend længe. Seriøst hyggeligt!) (Det skønneste, hyggeligste og nok også den mest jyske weekend, herre gud. Jeg er aldrig før blevet drillet så meget for min dialekt!).


Virkelig en fantastisk historie som i sandhed viser, hvor magisk et sted World of Potter er. Tusind tak til Piper og Hannah for at dele deres venskab med os – det har været en fornøjelse!
Hvis du/I sidder derude og har lyst til at deltage i dette indlæg, så skal I blot sende en ugle mod vores kære Athena – så har I nemlig chancen for at være med!

Det var alt for denne gang. I må have det godt til vi ses igen!
giphy.gif