Eleverne var efterhånden ved at være klar til juleferien. 3. årgang havde afleveret deres opgaver dagen forinden og i morgen var det tid til at tage hjem. Selvom Otis var meget imod at indrømme det, så han frem til at komme hjem til sin familie. Ind imellem var det udmattende at opretholde facaden, han havde sammen med Wyatt og Davis Imidlertid var han dog blevet venner med Doug og Penny, og han følte at han kunne slappe af i deres selskab.
Otis og Penelope fulgtes fra dagens sidste time i spådom. Penelope, som gik på Gryffindor skulle ikke så langt, så de standsede på gangen mens de fleste fortsatte nedad og Gryffindor eleverne fortsatte hen ad gangen til deres kollegium - hvor det nu end lå henne. “Det bliver helt underligt at du ikke er her” sagde Penelope og fortsatte: “Jeg mener… nu har vi været sammen hver dag i en hel måned!” Otis nikkede.
“Det bliver også underligt at skulle hjem. Men jeg savner min familie… en lille smule” sagde han. Han var knap så kæk som han plejede, og følte sig en smule dum. Hvad ville hun tænke om han, når han sagde sådan? Det var ikke særlig sejt. Hun smilede bare og nikkede forstående. “Det gør jeg også. Men jeg glæder mig også helt vildt til at holde jul her på Hogwarts!” Hun slog ud med armene, og kiggede rundt på julepynten, som var overalt omkring dem.
Otis fulgte hendes blik og standsede ved en mistelten som hang over dem. Penelope havde også fået øje på den, og daskede ham venskabeligt på armen. “Hey se! En mistelten” sagde hun leende, og Otis lo nervøst med. “Skal jeg så kysse dig?” spurgte han friskt, mens han kløede sig i nakken. Penelopes kinder fik en fin, rødlig farve, som Otis syntes meget godt om. “Det.. det må du selv bestemme”.
Otis følte varmen stige op i hele ansigtet, da han forsigtigt trådte tættere på Penelope. “Må jeg kysse dig på kinden?” spurgte han, for ikke at overskride hendes grænser, og hun nikkede tavst. Med bankende hjerte lænede han sig frem, og strejfede hendes kind. Han ville for alt i verden ikke gøre noget dumt. Han trak sig hurtigt tilbage, og de lo begge nervøst. “Tak” sagde hun med et grin, og han stemte i. Hans kinder brændte, og han kunne se, at Penelopes også var røde. “Nå, jeg må op i opholdsstuen” sagde Penelope frejdigt, og gav ham et venskabeligt klap på skulderen før hun vendte om på hælen og forsvandt om det nærmeste hjørne. Otis så efter hende. Hun var så sød.
Otis turde ikke fortælle Doug noget om det om aftenen i sovesalen. Derimod blev han positivt overrasket af Doug, som havde købt en pose multismagsbønner. “Vil du have en?” spurgte han, og rakte den til Otis, da han trådte ind i sovesalen. De endte med at have det sjovere end nogensinde før. Hele aftenen spiste de multismagsbønner med alverdens smage og de grinede som aldrig før. Hvis man havde set dem en måned før, ville man ikke have troet sine egne øjne. Endelig følte Otis, at han havde ægte venner på Hogwarts.