Tryllestave i universet!
Del. 2
Hvor er det bare skønt, at det er blevet tid til, at jeg må pryde bloggen endnu en gang. I denne uge har jeg gravet lidt i bøgerne på siden omkring tryllestave i universet og HOLD nu op hvor findes der MANGE fantastiske stave i det her Harry Potter univers. Jeg ville ELSKE at høre, hvilken stav du elsker allermest. Men det er i hvert fald andet del af “Tryllestave i Harry Potter universet”.
Bellatrix Lestrange - Valnød og Dragehjertebånd, 12 3/4"
Denne stav er lavet af Garrick Ollivander, den blev beskrevet som "ubøjelig". Han lavede staven inden året 1982.
Hermione Granger identificerede denne stav, som værende den der havde tortureret Alice og Frank Longbottom. Derfor var det muligt, at Bellatrix havde brugt den både før og efter hendes fængsling. Det skønnedes endda, at hun havde brugt den fra hendes start på Hogwarts. Det er også denne stav som Bellatrix brugte til at dræbe Sirius Black. Samt den som hun knyttede den ubrydelige ed med, mellem Severus Snape og Narcissa Malfoy.
Bellatrix brugte staven frem til 1998, hvor Ron Weasley afvæbnede hende. Derefter flygtede trioen med staven, og Hermione brugte den under slaget på Hogwarts, imod dens tidligere ejermand Bellatrix.
Minerva McGonagall - Grantræ og Dragehjertebånd, 9,5“
Denne stav er også lavet og produceret af Garrick Ollivander. Staven blev beskrevet som værende meget "stiv". Den skulle dog have være helt fænomenal til Forvandlings magi. Staven skulle præcis som sin ejer være elegant, raffineret og kraftfuld. Minerva ejede denne stav fra hun var 11 år og frem til hendes død. Hun brugte den også under både den første og anden troldmandskrig.
Rubeus Hagrid - Egetræ og ukendt kerne, 16”
Denne stav blev også både lavet og produceret af den allerede så velkendte Garrick Ollivander. Den blev produceret inden 1940 og blev solgt til Rubeus Hagrid. Staven blev beskrevet som værende "Temmelig bøjelig".
Da Hagrid blev bortvist fra Hogwarts, knækkede hans stav, men Hagrid valgte, som vi alle ved, at gemme stykkerne og beholdte dem gemt i en lyserød paraply. Og da han kunne udøve magi med paraplyen, tyder det på at hans stav var blevet fikset. Tror I også, at Dumbledore havde en finger med i spillet, ligesom med Harry Potters stav, der blev fikset af Oldstaven?
Romeo Gåde - Takstræ og Fønixfjer, 13,5"
Denne stav er tvillingestaven til Harry Potters stav, og denne var ejet af ingen ringere end Romeo Gåde. Det var denne stav som dræbte James og Lily Potter, samt utal af andre mennesker. Det var denne stav som Peter Pettigrew i 1995 brugte til at dræbe den unge Cedric Diggory. Romeo Gåde købte staven inden hans første år på Hogwarts, det samme sted som Harry Potter selvfølgelig købte hans, ved Ollivanders. Voldemort brugte staven under både den første og den anden troldmandskrig. Men som vi alle ved kidnappede Voldemort Garrick Ollivander, og blev af denne gjort opmærksom på forbindelsen mellem hans og Harrys stav. Derfor gik Voldemort på jagt efter Oldstaven. Hvad der siden hen skete med denne fantastiske stav, vides ikke.
Til vi ses igen
Isabella Princess Wagner