Det var snart ved at være jul. Udenfor lå et tykt lag sne, som var faldet i løbet af natten. Morgenmaden var lige overstået og indgangshallen vrimlede med forventningsfulde elever med pakkede kufferter, som skulle hjem på juleferie. Penelope var gået ned for at sige farvel til Otis, som ikke skulle blive på Hogwarts. “Hej Otis”, sagde hun med et lille smil. “Hejsa Penny”, svarede han, og besvarede hendes smil. “Glæder du dig til at komme hjem?” spurgte hun, og han nikkede. “Ja, meget. Det bliver godt at se min familie igen, men jeg kommer også til at savne dig” Han stivnede og skyndte at rette på sig selv: “Jeg mener jer, altså, jeg kommer til at savne jer. Dig og Doug, mine sovesalskammerater og dig og altså”. Penelope lo, og Otis grinede nervøst med. “Jeg kommer også til at savne dig, Otis” sagde hun.
Otis’ hånd lå på kufferten, og hun lagde sin over og gav den et lille klem. Han kiggede på hende med et forsigtigt smil, og hun mærkede varmen stige op i kinderne. Hurtigt trak hun hånden til sig, og i samme øjeblik hørtes Doug’s stemme.
“Er I klar til ferie?” spurgte han, og kom hen til dem. “Helt bestemt” svarede Otis, og Penelope nikkede. “To hele uger uden lektier”, sagde hun tilfreds. Otis skulle afsted mod toget, og de fulgte ham til de store indgangsdøre, som stod åbne. “Kom godt hjem”, sagde Doug og Penelope i kor. “Lover I at skrive?” spurgte Otis, og de nikkede. “Selvfølgelig”. Han åndede lettet op. Penelope var glad for, at han endelig lod til at føle sig til rette i deres selskab, for selvom der havde været meget bøvl med ham i starten, var de gået hen og var blevet gode venner. “Glædelig jul” sagde hun, og gav ham et knus.
Han besvarede det med en kort tøven, og fik bagefter ligeledes et knus af Douglas. De så ham gå afsted mod toget i flokken af elever. Penelope skævede til Douglas. “Så er vi næsten alene på slottet”, sagde hun med et skævt smil. “Ja, det er helt underligt”. De gik sammen op ad de store trapper. “Hvorfor ville du egentlig bliver her?” spurgte hun. “Mine forældre besøger min moster i Frankrig. Hun har 24 katte derhjemme, og jeg er allergisk, så jeg valgte ikke at tage med”.
Han skar en grimasse, der nok skulle være et smil. “24?!” spurgte Penelope, og Douglas nikkede bare. “Hold da op”. Penelope kunne umuligt forestille sig et hus med 24 katte. De fortsatte op ad trappen indtil de nåede biblioteket. Douglas gjorde et kast med hovedet. “Vil du spille troldmandsskak?” spurgte han entusiastisk. Det ville hun gerne. En del af hendes baggrund for at blive her julen over, var for at opleve en ægte, magisk jul, så det var en god begyndelse.
De havde det julepyntede bibliotek helt for sig selv, og spillede det meste af dagen. De var noget mere højlydte end det normalt var tilladt, men der var ingen til at tysse på dem. Naturligvis vandt Douglas næsten alle runderne, men det tog Penelope ikke så tungt. Han spillede jo troldmandsskak ligeså meget som hun spillede Quidditch og det var altså en hel del.