“I dag skal I benytte tasseografi i praksis” fortalte spådomsprofessoren, da 3. årgangs spådomslektion gik i gang. Penelope blev sat sammen med Otis, hvilket hun ikke var særlig glad for. Otis smilede til hende, men hun besvarede ikke smilet.
Uden at sige noget hældte hun kogende vand i de udleverede tekopper med teblade. Teen skulle have lov til at trække et par minutter, så lokalet summede af snak fra de ivrige elever. Da teen have trukket drak de begge skyndsomt deres te, så der kun var få dråber te tilbage sammen med tegrumset.
Penelope læste højt fra bogen: “Tag fat i koppen med venstre hånd og slyng indholdet i bunden rundt tre gange med urets retning”. De gjorde begge således, og vendte tekopperne på hovedet over en tekop for at lade det sidste væde løbe fra.
“Er du klar?” spurgte Otis tøvende Penelope, og hun nikkede. “Okay, vil du starte med at spå min?” Penelope nikkede og smilede modstræbende. Dette ville blive en del nemmere, hvis de kunne tale sammen. Hun tog fat om hans kop, og vendte den, så hun kunne se bunden. Tegrumset sad fast i bunden som det skulle. Umiddelbart kunne hun ikke se noget, men der måtte da være noget. Det eneste hun kunne se, var at tegrumset havde lagt sig i noget der mindede om en cirkel. Hun bladrede hurtigt i bogen, og fandt frem til siden med ‘cirkellignende symboler’.
“Hmm, altså det kan være, at det bare er en cirkel. En cirkel betyder skuffelse og brudte løfter”. Hun løftede blikket fra bogen, og fik øjenkontakt med ham et kort øjeblik. Tænkte de mon på det samme lige nu?
“Det kan også være en måne!” sagde hun hastigt, for at skifte emne. “Månen symboliserer, at der er et godt forhold på vej. Enten venskabeligt eller romantisk. Forholdet skal ses som et lys i mørket, ligesom månen er det på nattehimlen”. Det lød meget smukt, syntes Penelope, og hun smilede til ham. Otis sad bare helt stille og så eftertænksomt på hende. Penelope så, at der var en lang, tynd stribe af kaffegrums, som gik ud af cirklen. “Den bølgede linje her bryder cirklens forløb. Måske det er en ballon?” Hun viste ham koppen og han nikkede. “Ballonen betyder at dine bekymringer snart får en ende. Der står i bogen, at du skal holde hovedet oppe”. Penelope fangede hans blik, som flakkede en smule. “Hvilke bekymringer?” spurgte hun nysgerrigt. “Jeg er bare ikke så god til det med… venner” sagde han lavt. Penelope var lige ved, at komme med en spydig kommentar om hans opførsel mod Douglas, men timingen var ikke til det. “Hvad da?” spurgte hun.
Otis kløede sig i nakken. “Jeg vil gerne have nye venner. Nogle her fra vores egen årgang. Jeg er ved at være træt af Wyatt og Davis. Men jeg er ikke ligefrem populær, fordi jeg ikke altid har været den flinkeste selv” sagde Otis, mens han så skyldbetynget ned på sine hænder. “Og jeg er ked af det jeg gjorde mod Douglas. Og dig. Jeg ved det ikke var okay, men jeg ville så gerne lære dig at kende. Undskyld”. Penelope var mundlam. Hun stirrede på ham et par sekunder, før hun på nogen måde kunne sige noget. Han virkede så oprigtig, så hudløst ærlig, at det på ingen måde kunne være løgn.
“Wow, Otis. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige”, sagde hun endelig, og lagde en hånd på hans arm. “Jeg anede ikke at du havde det sådan. Du virker så… fjern”. Han nikkede bare, og rømmede sig. “Tja, det er vel en facade”. Han holdt en lille pause. “Tror du Douglas kan tilgive mig? Hvis jeg fortæller ham alt?”
Penelope nikkede. “Ja. Men så skal du gøre det så snart som muligt. Hvis du taler med ham i eftermiddag, kan jeg måske også tale med ham”. Otis nikkede. “Det ville være dejligt”. Penelope kiggede ned i koppen igen med et lille smil. “Det kan være det både er en måne og en ballon?” De lo begge to, og Otis tog hendes kop. “Skal jeg læse din nu?”