Dagens sidste lektion skulle snart begynde, og 3. års eleverne kom lige så stille til time. Penelope var i godt humør og kom ind arm i arm med sin bedste veninde, Louisa. Det havde været en god dag, specielt fordi de både havde haft Besværgelser og Flyvning, hvilket var Penelopes to yndlingsfag. Da hun kom ind i klassen så hun at Douglas allerede sad ved et bord, og nikkede til hende. Hun gik derhen, og lige inden timen startede kom Otis også slentrende ind i klassen.

Professoren var som altid i højt humør og bad dem om at arbejde videre på opgaven. De tre vendte sig mod hinanden, og Doug indledte samtalen: “Vi mødtes jo på biblioteket i går, for at få gang i projektet. Vi kunne ikke finde en eneste bog, der udelukkende handler om julemanden. Så vi har aftalt at vi hver især skal researche noget om julemanden. Finde en mulig forklaring på hans eksistens”. Han nikkede da han var færdig med at forklare. Otis så allerede ud til at kede sig. “Skal vi virkelig lave det her pjat? Vi finder jo ikke ud af noget, når der ikke findes en julemand”. Penelope var chokeret over hans udmelding. Hun var ikke sikker på at der fandtes en julemand, men når der fandtes magi, var julemanden da ikke udelukket. Hun skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt, da professor Fairyspoon stod bag dem. Han kunne dukke op ud af den blå luft! “God eftermiddag I tre! Har I fundet ud af noget spændende? Jeg har lige snakket med den anden gruppe derovre, og de har nogle meget interessante teorier”. Han smilede stort og kløede sig i sit store skæg.

Penelope kunne se, at Douglas var lige ved at sige noget, men Otis kom ham i forkøbet. “Vi mødtes på biblioteket i går, professor” begyndte han. “Vi har ikke fundet ud af noget konkret, men vi har aftalt, at vi hver især skal finde en mulig forklaring på julemandens eksistens. Eller ikke-eksistens”. Han så meget selvtilfreds ud, og professoren nikkede anerkendende. “Det er også en god start. Det lader til, at I er lidt uenige, hvorvidt han findes eller ej?” De nikkede alle tre, og han så eftertænksom ud. “Det er interessant. Så får I virkelig udfordret hinanden. Fortsæt det gode arbejde”

Penelope var lige ved at flå hovedet af Otis. Først brændte han dem af i går, og nu tog han æren for alt deres arbejde!? Hun var mildest talt gal. Hun bed tænderne hårdt sammen, og knyttede næverne under bordet. “Hvad var det der, Otis? Det havde du ingen ret til at sige!” sagde hun sammenbidt, mens hun prøvede at holde stemmen nede. Hun skottede over mod Douglas, som så meget utilfreds ud. “Det har jeg da. Jeg er med i gruppen” svarede Otis. “Nej, du har ej! Du kom ikke engang i går!” Hendes øjne lynede, men hun tog en stor bog op fra tasken. ‘Kendte Hekse og Troldmænd’ hed den. Hun havde lånt den på biblioteket i går. Måske kunne hun finde noget information der? Resten af timen talte de kun meget lidt med hinanden, og Pen prøvede så vidt som muligt kun at snakke med Douglas. Hun sendte af og til et blik over mod Otis, som sad og kiggede ud i luften, uden at gøre antræk til overhovedet at ville hjælpe med opgaven.