Der er styrke i venskaber
Venskaber kan virkelig være betydningsfulde og altafgørende – og de kan også give dig styrke. Et gennemgående tema i Harry Potter-bøgerne er vigtigheden i at have mennesker omkring sig, der giver dig en hjælpende hånd, når du har brug for det. Uden blandt andre Ron og Hermione omkring sig, havde Harry aldrig været i stand til at klare kampen mod Lord Voldemort.
Selv stærke venskaber møder bump på vejen (det skete jo også for vores trio), men med de rette mennesker omkring sig vil man være i stand til at klare selv de største forhindringer. Det gælder alt lige fra skænderier og adskillelse til kampen mod en ond troldmand og hans stygge kumpaner.
Penge er ikke alt
Selvom Harry havde arvet en masse galleoner, så havde han ikke lige netop dét, som han ønskede sig allermest; nemlig sine forældre i live. Ron kom fra et hjem, hvor midlerne var små, men i stedet havde han en stor og kærlig familie omkring sig. Så hvor Ron misundte Harry for sin rigdom og berømmelse, misundte Harry jo Ron for sin familie. Hvis Harry kunne vælge, så ville han langt hellere have Rons liv, for kærlighed er meget mere værdifuldt end penge nogensinde kan blive, og derfor var Ron på mange måder rigere end Harry.
Billede fra picsart.com
Er du enig med min fortolkning?
Kunne du tænke dig at komme med dine yndlings budskaber fra bøgerne? Jeg søger nemlig allerede deltagere til en speciel udgave af "Hvad Harry Potter-bøgerne har lært mig". Så send mig endelig en ugle!
Vi ses næste gang, hvor jeg endnu en gang kommer med 3 budskaber, som jeg har lært af at have læst Harry Potter-bøgerne.
Marlene Quinnell
Coverbillede designet på canva.com
Baggrundsbillede af
rawpixel.com på freepik.com