HVAD ...
... HAR LÆRT MIG
Harry Potter-bøgerne
Det er nu tid til at tage hul på tredje og sidste del af min liste over de 10 vigtigste budskaber, som jeg har fået med ved at læse Harry Potter-bøgerne! Og denne gang har jeg også allieret mig med to skønne veninder, der kommer med deres fortællinger om hvad bøgerne har lært dem. Så glæd dig til at læse videre!
    Vi færdiggører listen med disse 4 budskaber:
# 7
Familie er ikke kun blod
Familie er så meget mere end blot blod, hvilket er ret tydeligt at se i Harry Potter-bøgerne. Harry er vokset op hos sin onkel og tante, der rent biologisk udgør hans familie. Men Harry har ikke særlig meget tilfælles med sin tante udover deres fælles slægt. Til gengæld føler han en enorm stor tilknytning til familien Weasley, og han bliver også hurtigt set som en del af deres store flok.
Slår man op i ordbogen under ordet Familie, vil man kunne se, at ordet i overført betydning kan mene en "gruppe af personer der føler samhørighed". Harry ser Weasley-familien mere som sin egen familie end Vernon, Petunia og Dudley nogensinde vil være for ham. Familie behøver ikke nødvendigvis at være nogen, som man biologisk er forbundet med. Det vigtigste er kærligheden og det fællesskab, som man deler med hinanden.
Billede af @loonieluvgud på picsart.com
# 8
Man skal aldrig give op
Well, alt er relativt. Det kommer selvfølgelig an på situationen, men sådan overordnet er det en god sætning at have i baghovedet. For eksempel bruger jeg den, når jeg skal tage mig sammen til at rejse mig fra sofaen og smutte over i fitnesscentret!
Så hvad enten du er på jagt efter de sidste fem horcruxer eller drømmer om at blive en brølstærk Fitness Queen må du aldrig give op. Du vil møde bump på vejen (som for eksempel da Harry viste sig selv at være en horcrux og derfor var nødt til at dø for derefter at genopstå, pyha), så skal tingene nok gå. Tro på dig selv!
# 9
Kærlighed er vigtigt
Som Albus Dumbledore sagde: "Do not pity the dead, Harry. Pity the living, and, above all those who live without love."
Selv verdens rigeste mand vil føle sig fattig, hvis han går gennem livet uden at føle kærlighed. Vi har jo alle brug for at føle os elsket af nogen. Det behøver ikke nødvendigvis være af en partner. Det kan også være af sine venner, sit kæledyr eller sin familie. Det vigtigste er bare, at man har en eller anden form for kærlighed i sit liv. For Harry bliver det også meget tydeligt i løbet af bøgerne. Uden kærligheden fra sine venner og dem omkring ham, så havde han aldrig kunne finde styrken til at klare de mange udfordringer. Det var også kærlighed, der reddede ham som spæd, og den blev som et beskyttende skjold omkring ham i alle årene.
Billede af @nanysanz på picsart.com
# 10
Tal om tingene
"Fear of a name increases fear of the thing itself." Endnu en gang kom Dumbledore med nogle kloge ord! I Harry Potter-bøgerne er Voldmort den helt store skurk, som mange frygter. Selv hans navn er forbundet med rædsel og skræk, og derfor er Voldemort et ret godt eksempel på hvor meget frygt, som vi mennesker kan pålægge en ting eller en person. Vi skal blive meget bedre til at tale om de ting, som er svære og som påvirker vores liv på en negativ måde. For tier vi stille pålægger vi det alt for meget magt – præcis ligesom det gjorde med Voldemort. Det kan være svært, det ved jeg godt. Men kæmper du med noget, så sig det højt. Oftest er det tanken om at skulle sige det højt, der er mere skræmmende end rent faktisk at gøre det.
Kathleen Turner
Harry Potter-bøgerne har lært mig at finde ro i min kreativitet og den barnlige side af mit sind. Gennem hele min barndom har jeg haft en drøm om at gå på Hogwarts, lære besværgelser og bare være en del af universet, og den tilgang til drømme og kreativitet har jeg taget med mig videre, hvilket nok også er en væsentlig grund til jeg sidder på en side som WoP hvor jeg kan udfolde mig kreativt.
Amalie (Marlenes IRL-veninde)
Harry Potter-bøgerne har lært mig at stå mere ved mig selv. Jeg er blevet meget bedre til at åbne op og snakke med nye mennesker, for hvis jeg bliver usikker, så kan jeg altid spørge, om vedkommende har læst bøgerne eller set filmene. Jeg er ikke længere så bange for at dele ud af mine interesse og fortælle folk, at jeg kan lide Harry Potter. For det meste viser det sig, at folk også elsker bøgerne, og så kommer man nemt til at falde i en lang snak.
Fik du ikke læst anden del af blogserien, så frygt ej – transitnøglen viser dig vej!
Tak til Kathleen og Amalie – og ikke mindst tak for denne gang! Jeg håber, I har nydt min blogserie. Hvis I har lyst, så må I meget gerne fortælle i kommentarerne neden under, hvad I har lært af at have læst Harry Potter-bøgerne.
Marlene Quinnell
Kathleens billede fundet på pinterest.com
Coverbillede designet på canva.com
Baggrundsbillede af rawpixel.com på freepik.com